Graduation var godt nok noget tid siden. Men føler jeg stadig, at det kune være interessant at give et indblik, i hvad det vil sige at dimittere high school i USA.

Eksamener den sidste uge

Skoleåret sluttede af med en uges eksamener i uge 22. Hvis man har under 3 lektioner fravær fra et fag og mindst 90 i karakter, kan man “exempt” sine eksamener. Det betyder at man har opfyldt kravene til at bestå, og at man derfor ikke behøver at tage den afsluttende eksamen. Det var jeg heldig, at kunne gøre i alle mine fag, så jeg tog faktisk ikke nogen eksamener i den sidste uge. Derfor var den sidste uge meget afslappet og hyggelig for mig.

Sidste skoledag var den torsdag den 30. maj, men for mig var den ikke særlig speciel. Tror faktisk bare at jeg tog hjem direkte efter skole, købte min sidste taco cabana burrito på vejen, og gjorde mig klar til næste dag.

Graduation ceremonien

Fordi den store dag var dagen efter, fredag den 31. maj. Her skulle vi møde op på skolen omkring kl 5 og så brugte vi hele dagen på at øve ceremonien igennem. Der var utrolig varmt i vores caps & gowns og alle svedte. Vi måtte heller ikke have vores mobiler, så tiden gik langsomt, og alle var så spændte.

Klokken 8 kom familie og venner for at få en god plads på tribunerne. Det blev afholdt på skolen fodboldbane, så der var plads til virkelig mange mennesker. Det var helt overvældende at gå ind på banen, fordi alle “tilskuerne” hujede, heppede, klappede og råbte. Jeg ville ønske at jeg havde fået øje på min værtsfamilie, men der var ALT for mange til at jeg kunne gennemskue hvor de sad. Heldigvis fik vi taget mange billeder efter ceremonien. Da det hele var ovre kørte vi hen til Whataburger for at spise vores sidste måltid sammen. Det blev til tradition at vi var deromkring efter hver fodboldkamp, og det er bestemt noget jeg savner at gøre hver fredag 🙁 Efter jordbærmilkshakes og pommes ved whataburger var der poolparty, og det var bare SÅ hyggelig en aften – en af dem man aldrig nogensinde glemmer <3

Tanker på at dimittere i USA

Det var sådan lidt underligt, at dimittere highschool fordi jeg skal jo ikke rigtig bruge det til noget. Hvis det skal være helt rigtigt, så har jeg heller ikke dimitteret på den rigtige måde. Jeg havde ikke nok “credits” som jeg snakker om i dette indlæg. Men jeg fik alligevel et diplom fra skolen som kommer med posten. Men det var alligevel vildt at være med til at dele dette store øjeblik med mine venner. For dem har de jo kæmpet i 12 år, og står endelig og skal ud i den store vide verden. Læs mere om hvad jeg mener, ved at klikke på dette link.

Jeg var alligevel pavestolt, da jeg fik overrakt diplomet. For mig betød graduation nemlig ikke at jeg havde slidt 12 år gennem det amerikanske skolesystem, men at jeg havde gennemført mit udvekslingår OG havde bestået. Det var en god følelse, og jeg vil råde alle udvekslingsstudenter til at kæmpe for at blive seniors, bare for at få denne oplevelse med i rygsækken. Det var ægte amerikansk kultur og du bliver endda inddraget som en del af det! Det giver specielle følelser, som er svære at forklare, hvis ikke man har oplevet det selv.

Hvis man er interesseret i at se hele ceremonien findes den på YouTube. Mit elevbillede vises 14.49, jeg får overrakt mit diplom 1.40.59 og så vi smider vi vores caps i luften 2.16.11. Tusind tak fordi du læste med!

-Celina

Share: