Der er sååå mange praktiske ting man skal have styr på, når man skal til USA. Det sidste stykke tid er gået med at få styr på ALT inden jeg tager afsted. ESTA-visum, APIS og AVI er blot nogle af de forkortelser jeg har prøvet at få styr på. For at jeg kunne føle mig klar til at rejse, har jeg også nærlæst rigtig mange af dokumenterne der er blevet tilsendt. Man skal virkelig ikke undervurderer hvor vigtig informationerne er. Der er også en masse regler ovs. som er gode at have styr på. Lige nu er min familie og jeg ankommet til en lejlighed i Billund, hvor vi skal overnatte, da jeg skal være i lufthavnen kl. 4 for at flyve kl 6, og derfor skal vi op tidligt i nat.

Jeg har det stadig ikke som om, det er virkeligt, at jeg tager afsted om USA i morgen… Når folk spørger mig, om jeg glæder mig, svarer jeg selvfølgelig ja, men inderste inde så aner jeg faktisk overhovedet ikke hvad jeg glæder mig til? Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver, og det er nok fordi, det er lidt skræmmende at tænke på, at jeg skal være væk fra hjem i 1 år. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde min værtsfamilie, men samtidig er jeg bekymret, for hvad de vil synes om mig. Derfor er det nok nemmere at lægge det lidt på afstand, ikke at sætte forventningerne for højt, og så tage det som det kommer. For det skal nok blive et uforglemmeligt år, det er jeg helt sikker på.

Jeg har tilbragt meget tid med min familie, bl.a. har vi haft nogle gode danske sommeraftener med god mad, strandture, og min far og jeg var på en tandem-cykel-tur fra Hune til Løkken, og så inviterede jeg hele min familie til en lækker jordbærtærte min søster lavede, alt sammen lige for at sige et ordentlig på gensyn.

Jeg har lavet noget lækkert mad og inviteret mine veninder til en farvel-picnic, min mor og jeg har været en tur på Kunsten i Aalborg, og så har min mormor og morfar inviteret min lillesøster på Raalingen i Hou på lækker middag. Hjemme har min far bl.a. serveret dansk sort hummer og okseentrecote. Jeg har lært opskriften på frikadeller og brun sovs i hovedet, nydt rugbrød med leverpostej, og kælet ekstra meget for mine hunde. Alt i alt har det været nogle gode dage hjemme i Danmark før min afrejse, men nu er jeg også mere end klar til New York i morgen!

– Celina

Godt nok er jeg blevet godkendt af STS, men det er langt fra den eneste godkendelse, jeg skal igennem.. (Læs det andet indlæg her) Næste skridt imod USA-turen er nemlig, at jeg skal have opholdstilladelse i the US. Det sker ved, at man logger ind på den amerikanske ambassades hjemmeside og booker en tid til et interview. Faktisk vil jeg sige, at det her er mere kryptisk end den 50 siders lange ansøgning. Det engelske var way to complicated end hvad mit niveau ligger til. Derfor kræver det altså, at man har tålmodighed, når man laver det. Jeg vil også gerne indrømme, at jeg godt nok brugte Google oversæt sådan 90% af tiden. Der er rigtig meget, man skal læse, og det er altså ikke helt ligemeget, hvad der står. Men man får mails fra STS med guides (omkring 10 sider), som trin for trin guider en igennem hele processen.

Da jeg var gået i gang med ansøgningen om visum og booking af interview, må jeg blankt erkende jeg i forvejen sad og var lidt rastløs. Så jeg skal til at oprette mig som bruger, da systemet registerer at der i forvejen er oprettet en person imed samme mail, blot at hun hedder CelinE i stedet for CelinA. Det virkede umiddelbart, som en endnu mere uoverskuelig sitation, men der var ingen grund til at jeg panikkede sådan. Det eneste jeg gjorde var nemlig at skrive en mail til ambassaden. De er vildt venlige, høflige, og så svarer de inden for rigtig kort tid! De var så søde til at hjælpe mig, og gav udtryk for, at der ingen problem var, blot at de ville fikse det. Så i næste måned har jeg booket et interview på den amerikanske ambassade i København, og det bliver altså ret spændende. Kan ikke finde ud af mig jeg glæder mig eller er nervøs?

Ind til videre har jeg faktisk ikke tænkt det store på hvordan det bliver når jeg kommer til USA. Jeg kan dog godt mærke, at turen nærmer sig med hastige skridt, men jeg har simpelthen så meget om ørerne i her eksamensperioden! Jeg har slet ikke tid til at tænke over det. De eneste tanker jeg har gjort mig, er, at jeg er så voldsomt bange for, at der sker noget med dem, jeg holder af, når jeg er afsted (Særligt min snart 8-årige, firbenet, bedste ven). Men altså! Det kunne jo lige så godt ske mens jeg er hjemme. Jeg ved jo godt allerede nu, at jeg kommer til at savne alle sammen, men det er jo “kun” 10 måneder. Jeg er ikke i tvivl om, at den her tur kommer til at være det vildeste, jeg nogensinde kommer til at opleve!

Hvis du selv skal afsted til USA, eller kender nogen, (eller kender nogen der kender nogen, hehe) så er du meget velkommen til at kontakte mig, eller bede velkomne om at kontakte mig. Jeg kunne nemlig vildt godt tænke mig at sparre med andre kommende udvekslingsstudenter! Mail: celinachr@gmail.com

Knus

– Celina

For mig er påske lig med forår. Når man fredag eftermiddag er på vej hjem til en tiltrængt påskeferie, kan man ikke andet end mærke et prik af en forårsstemning, som lurer i luften. Så er det ligegyldigt, om der er skide koldt, som der har været i år, eller omkring de 15 grader, der var sidste år – selvom det jo helt klart er lækrest med godt vejr og solskin.

Selvom gul jo er en rigtig påskefarve, så synes jeg, at der findes så mange farver, som også hører til. I forhold til gul, så synes jeg andre klare farver, kan benyttes oftere i andre tilfælde hele året rundt.

Nedenfor har jeg lavet en lille collage, med alt fra en nederdel med flæser og slå-om-looket, spidse pumps (som er min absolutte obsession her til foråret), ruskind, og den nye trend med farverige hårspænder. Jeg har også bemærket at let strikket pullovers, lige så stille begynder at blive et must-have efter Ganni lancerede deres “The Julliard” strik. Der findes dog et hav andre “look-a-like” striks, hvis ikke man ønsker at give de 3000 kr. for en trøje.

// FRAKMENT T-shirt her // Mbym nederdel her // Daniel Silfen ruskinds-taske her // Sui Ava øreringe her // Sui Ava hårklemme her // Noisy May strikketrøje her // AGANI pumps her //

MEN!

Det var ikke det, dette indlæg overordnet skulle handle om.

Jeg har nemlig fået fastlagt en familie til min tur i USA. Det er en familie på 3, med en dame, en mand og så har de en pige boede på 15 år. Jeg glæder mig så meget til at møde dem og lære dem at kende! Jeg har allerede skrevet lidt med damen, og så har jeg overhørt en telefonsamtale, da min mor allerede kender hende i forvejen. Hun lyder så sød! Pigen og jeg følger hinanden på Instagram, og det virker helt ærligt, som om at det er den sødeste familie, jeg skal bo hos! Vi skal bo i en by kaldet “Boerne”, som ligger omkring 50 km fra storbyen San Antonio og 150 km fra Texas hovedstad, Austin.

Faktisk har jeg vidst det i noget tid, men der har været en del forvirring netop omkring min host-family. Det var meningen, at jeg skulle bo hos den sammen host-mom, som min mor boede ved, da hun var i min alder og tog selvsamme tur. Men hun havde nogle personlige ting, der gjorde, at det ikke var muligt for hende også at have mig boende. Det er trist, men alligevel er jeg sikker på, at det nok skal blive godt!

Men så langt, så godt. Nu afventer jeg en optagelse på skolen, som ligger 10 min i bil fra min hostfamilys hus.

Derudover har jeg prøvet at sende nogle billeder ind fra DM i cheerleading, som jeg så håber på at blive optaget med på skolens cheerleaderhold.

Hvad det store problem nu er, er at jeg gerne vil have kørekort derovre, så jeg kan køre i skole. Men grundet noget forsikring er der vidst nogle regler, som forbyder det, men gud hvor jeg håber at vi kommer igennem med det! I USA skal man jo kun være 16 for at køre.

Jeg ønsker jer alle en dejlig start i morgen, og så håber jeg i har haft en dejlig påske.

– Celina

Mit værelse – og eget badeværelse – i Texas (!!!)

Forrige torsdag tikkede der en lille fin mail ind i min mailbox. Mailen var fra en dansk STS – high school koordinator, som jeg ofte har været i kontakt med lige fra start. Hun havde i mailen vedhæftet følgende:

Hello,

We are pleased to accept Celina Christensen’s application. Please make sure she has the following immunizations completed before traveling to the USA:

1 DTP
1 Polio
2 Heps
TB

Please also provide us with updated copies of her School Record Transcript when they are available.

Kind regards,

STS Foundation

Det vil altså sige at USA nu også har godkendt mig! I sidste uge kom så denne ind af døren med posten:

En ELTiS-test….. Med det samme jeg så bogen og CD’en, da jeg havde åbnet kuverten, vidste jeg godt hvad klokken havde slået. Nu skulle jeg testes, så USA kunne se mit niveau. Og ganske rigtigt. “De fleste amerikanske skoler kræver en ELTiS-test for at kunne optage en udvekslingselev.” stod der i det vedlagte brev.

Om jeg blev nervøs? Jeg rystede. Det er så typisk mig, ikke at stole på mine egne evner. Men det skulle jo overstås. Så jeg i går fik jeg sat mig stille og roligt ned og gennemført testen, så godt som jeg nu kunne, på ca. 1 time. Jeg vil ikke sige den var let, men heller ikke overdrevet svær. Jeg blev udfordret, og jeg tror jeg fik vist ret godt hvor mit engelske niveau ligger.

Testen bestod af 2. dele:

1. Del: En lytteprøve hvor man skulle lytte til CD’en og læse i bogen, og så markere sine svar på et svarark som også var vedlagt.

2. Del (som klart var den sværeste): Hvor man skulle læse lidt forskelligt i bogen og igen markere sine svar på svararket.

Testen handlede primært om nogle faglige ting, som man kunne støde på i High School, så at dømme ud fra sværhedsgraden i testen tror jeg ikke, at jeg får noget problem med at klare mig igennem et års undervisning på engelsk.

Så må jeg jo bare håbe på, at mit resultat viser sig at være okay.

Personligt synes jeg selv, at jeg godt kan mærke, jeg kommer tættere og tættere på at være 100% klar til et år i USA, og jeg håber at i kan lide at følge med i processen!

Massere af mandags myssere til jer alle 💋

– Celina

Så kan endnu et punkt krydses af listen af forberedelser inden turen går til USA. Når man rejser med STS-organisationen, skal man nemlig udfylde en ansøgning, med praktik talt ALT hvad der er at vide om dig. Det kræver en del arbejde, men det er slet ikke så uoverskueligt som det lyder. En masse er nemlig bare oplysninger, som man jo godt ved i forvejen. Plus at man også skal have andre såsom ens læge og skolelærer til at udfylde nogle af papirerne. Der er i alt 16 afsnit der skal udfyldes, og til hver afsnit er ca. 3 A4-ark. Godt og vel 50 sider bliver det til i alt. Det kræver dog at man holder tungen lige i munden, for hvis det gøres forkert bliver det til dobbeltarbejde i sidste ende! Da jeg mente jeg var færdig med ansøgningen sendte jeg den, og fik kort tid efter en tilbagemelding fra en STS-medarbejder, som havde læst den igennem, og havde et par rettelser. Da jeg havde rettet det, sendte jeg ansøgning afsted igen så hun kunne se den igennem en gang til. I alt blev det til 2 omgange med rettelser, hvilket ikke var so big a deal. Det vil altså sige at min ansøgning nu er blevet sendt afsted til USA. AAAARGHH! SÅ nu krydser jeg bare fingre for at de for det første vil have mig, og for det andet at de godkender min ønskede værtsfamilie, som jeg jo kender i forvejen.

Jeg er nu også blevet kaldt til workshop næste år i Odense, hvilket jeg glæder mig sygt meget til. Det bliver spændende at møde andre unge som ligesom mig også skal afsted på sprogrejse. Jeg mener, at vi vidst nok skal til en del obligatoriske workshops, men indtil videre er der kun 2, hvoraf den ene kun er for elever og den anden kun er for forældre.

En lille juleopdatering fra mig, og glædelig jul!

– Celina