DAY ONE:

Så vi ankom omkring kl 14 og var på hotellet kl 16. En sød pige fra København og jeg gik i hotellets pool for at holde os selv i gang trods jetlag. Kl 18.30 var der et Welcome meeting, som fandt sted i vores private konference-rum, hvor vi fik lidt information om de 4 dage i New York, og så fik vi pizza til aftensmad. Først kl 22 måtte vi lægge os til at sove, for at tilpasse os tidsforskellen. Det er utroligt så hurtigt, at du bare bliver kastet ud i, at skulle snakke et andet sprog med fremmede mennesker. Man skal virkelig være på 24/7 og være åben, tage intiativ og glad hele tiden for at give folk et godt førstehåndsindtryk. Faktisk fik jeg af vide en italiensk pige, at jeg mindede hende om en Amerikansk pige. Ved ikke helt om jeg skulle tage det som et kompliment, men hun sagde, at det var positivt. Mit bedste råd er virkelig at kaste sig selv ud i det, selvom det er grænseoverskridende, for alle andre her er i den præcis samme båd som dig selv, så du kan lige så godt udnytte det til at få nye gode venner, som du kan snakke med videre hen i året.

DAY TWO:

Imellem 6.30 og 8.00 var der morgenmad. Dog var alle først nede omkring kl 7.30. Derefter vi havde en workshop med icebreakers, som faktisk var ret sjove nyttige, og forskellige cases, hvor vi fik lov til at snakke sammen, om forskellige scenarier som kunne ske i løbet af vores år. Det hjælper en med at føle sig tryg, og som vores leder sagde, så kan det mange gange være nok bare at snakke om bekymringer, for at få det ud af hovedet. Vi har rigtig mange pauser undervejs og imellem alle aktiviteterne, så det virker ikke som om vi har et skema fastlagt fra morgen til aften. Efter adskillige aktive lege, navne lege og en masse grin, følte vi os mere trygge med hinanden, og så blev det tid til at tage til Upper og Midtown Manhattan. Vi fik en salat til frokost, og 4 timers guidet sightseeing rundt i New Yorks mindste bydel – Selvom jeg troede Manhattan var den største så er det faktisk Queens. Vi har virkelig en god og sjov guide, og han kaster om sig med fin facts. Vi gik en tur igennem Central Park, og selvom jeg synes at parkerne i London er pænere, var det en fed oplevelse at gå igennem den mest kendte park i verden. Vi så Rockefeller Center, Fifth Avenue, Times Square og meget mere. Bussen holder ind mange steder så vi kan komme af og gå rundt i byen, og til aften stoppede den ved Planet Hollywood på Broadway nær Times Square så vi kunne få aftensmad. Efter maden havde vi 2 timer for os selv til at shoppe på Times Square. Efter sådan en dag kan jeg love dig for at du får en god navns søvn!

DAY THREE:

Så, man bliver mere og mere vant til tidsforskellen. Jeg vågnede kl 7.00, og gik ned til morgenmad, da vi skulle have en historietime, med en amerikansk lærer, kl 8.00. Vi fik så mange informationer på så kort tid! Jeg har det på fornemmelsen, at jeg kommer til at have virkelig svært ved American History når jeg begynder i skole. Historie har aldrig været min stærke side, og så på et andet sprog og om et andet land… Vores lærer snakkede om at vi ville opleve at de andre elever på skolerne jo ved det hele, fordi det er blevet gentaget for dem igen og igen og igen igennem deres opvækst. Mange historiske begivenheder og termer er en selvfølge at man ved, så derfor skulle vi også være en smule forberedt. Efter det fik vi en god time til at pakke vores ting til i morgen. Efter middag i Lower Manhattan, så vi Wall Street, World Trade Center, 9/11 memorial, chinatown, Brooklyn Bridge og High Line. Dagen sluttede af i Circle Line, hvor vi skulle på en bådtur på Hudson River. Virkelig, det er den smukkeste by om natten by sea. Jeg skulle virkelig lige minde mig selv om at nyde det i momentet i stedet for at se det igennem mobilen kamera. Nogle gange kan det godt være lidt for fristende at forevige øjeblikke.

I morgen kan jeg sove lidt længere, for morgenmaden slutter først kl 8.00 og jeg skal afsted til lufthavnen kl 11.00. Mit fly går kl 14.00 og så er jeg i Houston omkring kl .00. Jeg kan virkelig ikke vente til, jeg skal møde min værtsfamilie! Det er så længe ventet, og det er noget jeg har set frem til i SÅ lang tid. Men samtidig er jeg selvfølgelig også rigtig nervøs, bare ved tanken får jeg kriller i maven.

Alt i alt har den her velkomst lejr virkelig været en succes. Jeg har virkelig haft det sjovt, set og lært meget, og fået nye venner – hvoraf 4 virkelig stands out! Tusind tak til Lina, Petra, Ida og Caroline for en lækker NYWC 2018! Jeg har følt mig meget mere tryg, nu hvor jeg har været her et par dage, selvom dagene er fløjet afsted, og ovre før man ved af det.

Selvom New York Welcome Camp 2018 nu er ovre for mig, så kan man altså stadig følge med mig på min rejse via sts_denmark instagram profil, hvor jeg poster nye billeder hver dag.

– Celina

I Billunds lufthavn:

Jeg var så smadret efter, at have været så tidligt oppe.. Så da vi lige ankom til lufthavnen føles alting uvirkeligt. Det blev dog ret hurtigt til en virkelig affære, da jeg mødtes med en STS-medarbejer for at tjekke min kuffert ind. Vi var der dog i god tid, og det hele var hurtigt overstået. Efter det gik STS-medarbejderen, og så det var kun min familie og jeg tilbage. Vi brugte tiden på at snakke, joke og grine sammen. Så blev det tid til det store, tunge og svære På Gensyn, med mine næreste familiemedlemmer. Lyder det ondt, hvis jeg siger, at dét øjeblik faktisk ikke var så slemt, som jeg havde regnet med? I hvert fald sørgede jeg for ikke at tænke for meget over det hele, give dem hver i sær en krammer, vinke, smile og gå hurtigt frem. Det værste var nok, da jeg havde fået vinket de sidste par gange fra den anden side af security, og kom til glasruderne, hvor jeg havde regnet med et sidste øjeblik. Min familie havde allerede vendt sig om, og stod nu og tørrede tårene væk og krammede hinanden. Jeg havde ikke selv regnet med, at jeg kunne se dem deroppe, og det havde de vist heller ikke. Men alligevel var jeg jo nok også lidt ked af at skulle sige farvel, ligesom de var. Så derfor gik jeg ind for at kigge på parfumer, makeup og hudpleje. Lige dér havde jeg bare brug for at tænke på noget andet, og savnede virkelig en rejsepartner.. Da min gate viste sig på skærmen, ramte en anden følelse mig dog. Nu var mit humør vendt, og jeg var med ét spændt på alt det der ligger forude. Så jeg smilede og gik raskt ned mod gate 5.

I flyet til Frankfurt:

Jeg havde fundet min plads, placeret min bagage, og spændt sikkerhedsselen. Nu var jeg altså klar til at tage til Frankfurt. Stadig træt, men med en positiv følelse. Lige inden takeoff ramte en ny følelse mig dog. Lige pludselig ville jeg faktisk ikke afsted. Jeg ville tilbage, og med min familie hjem. Igen var det eneste jeg kunne komme på, at få mine tanker hen på noget andet. Så jeg tændte for Spotify, satte mine høretelefoner i og skruede godt op for min yndlingssang. Nu skulle jeg bare glæde mig til at mødes med min rejsepartner fra København, som også rejser til USA med STS.

I Frankfurts lufthavn:

Så føles verden pludselig meget mindre. Der var mennesker OVER ALT, så lige meget hvad vej du gik, føltes det som at gå mod strømmen. Jeg tog på morgenmadsjagt og fandt en bager der solgte olivenbrød og chokolade croissants. Selvom det tog os noget tid, og vi ikke kendte hinanden, var det rart at mødes med den anden danske pige. Man finder virkelig ud af at dele rejsen med andre, er lige så stor en del af at rejse. SELVFØLGELIG var jeg én af de tilfældige der skulle tages stikprøver af, da lufthavnen lavede en sikkerhedstest. Jeg løb fra den ene gate til den anden, og blev ved med at blive sendt videre til en anden gate. Vigtigheden af at holde hovedet koldt i stresset og spørge dig frem situationer er altså undervurderet! Og de var søde til at hjælpe i lufthavnen, selvom også de befandt sig i en stresset situation.

I flyet til USA:

Jeg havde regnet med, at det ville være som turen til Dubai… Men det var utroligt svært at få tiden til at gå. Jeg var træt, men hver gang jeg faldt i søvn, vågnede jeg igen få minutter efter. Jeg så to film (Lady Bird, som var virkelig kedelig og Tomb Raider, som faktisk var ret spændende), men tiden sneglede sig afsted… Der var meget turbulens, så det hjalp ikke ligefrem på min flyskræk. Jeg troede nogle gange, at jeg ville få sådan et realitycheck, fordi jeg havde læst en bog hvor forfatteren fortæller, at det hele gik op for hende på flyet over til USA. Men det skete ikke for mig.. Jeg sad sådan set kun og tænkte på om min beslutning om, at tage afsted nu også var rigtig?

I USA:

Men endelig nåede jeg frem. New York, New York!! ALT var præcis, som man ser på film. Stilen, menneskerne, bygningerne, stemning. Det var noget helt specielt at opleve første gang.Efter den alt for laaaaange kø til paskontrol i lufthavnen blev vi taget imod af en venlig STS-guide, og så tog vi toget ud til vores bus. Den (Italienske) guide, som havde taget imod os i velkomsthallen, førte os hen til en anden guide. Lige i det øjeblik følte jeg mig som et nummer i rækken, der bare skulle igennem møllen, så de kunne tjene penge. Dog viste det sig senere, at welcome campen er SÅ personlig på så mange måder, og du kan virkelig sætte dit eget præg på dagsorden.

Lige da jeg kom til New York, tænkte jeg dog, på min familie derhjemme… Jeg oplever så meget her, som jeg gerne ville have delt med dem. Men. Hotellet var luksus, selvom det er en smule gammelt. Lige efter vi kom, fik vi af vide, at vi ikke måtte lægge os til at sove, så vi tog i poolen i stedet, for at holde os selv lidt i gang, og lære de andre elever at kende. Der er SÅ mange Italiener her! Det er lidt en skam for de grupperer sig meget og snakker Italiensk til hinanden, men de er søde.

Her de første dage i USA laver jeg en takeover på sts_denmark ’s Instagram, så følg endelig med der også!

– Celina