Graduation var godt nok noget tid siden. Men føler jeg stadig, at det kune være interessant at give et indblik, i hvad det vil sige at dimittere high school i USA.

Eksamener den sidste uge

Skoleåret sluttede af med en uges eksamener i uge 22. Hvis man har under 3 lektioner fravær fra et fag og mindst 90 i karakter, kan man “exempt” sine eksamener. Det betyder at man har opfyldt kravene til at bestå, og at man derfor ikke behøver at tage den afsluttende eksamen. Det var jeg heldig, at kunne gøre i alle mine fag, så jeg tog faktisk ikke nogen eksamener i den sidste uge. Derfor var den sidste uge meget afslappet og hyggelig for mig.

Sidste skoledag var den torsdag den 30. maj, men for mig var den ikke særlig speciel. Tror faktisk bare at jeg tog hjem direkte efter skole, købte min sidste taco cabana burrito på vejen, og gjorde mig klar til næste dag.

Graduation ceremonien

Fordi den store dag var dagen efter, fredag den 31. maj. Her skulle vi møde op på skolen omkring kl 5 og så brugte vi hele dagen på at øve ceremonien igennem. Der var utrolig varmt i vores caps & gowns og alle svedte. Vi måtte heller ikke have vores mobiler, så tiden gik langsomt, og alle var så spændte.

Klokken 8 kom familie og venner for at få en god plads på tribunerne. Det blev afholdt på skolen fodboldbane, så der var plads til virkelig mange mennesker. Det var helt overvældende at gå ind på banen, fordi alle “tilskuerne” hujede, heppede, klappede og råbte. Jeg ville ønske at jeg havde fået øje på min værtsfamilie, men der var ALT for mange til at jeg kunne gennemskue hvor de sad. Heldigvis fik vi taget mange billeder efter ceremonien. Da det hele var ovre kørte vi hen til Whataburger for at spise vores sidste måltid sammen. Det blev til tradition at vi var deromkring efter hver fodboldkamp, og det er bestemt noget jeg savner at gøre hver fredag 🙁 Efter jordbærmilkshakes og pommes ved whataburger var der poolparty, og det var bare SÅ hyggelig en aften – en af dem man aldrig nogensinde glemmer <3

Tanker om at dimittere i USA

Det var sådan lidt underligt, at dimittere highschool fordi jeg skal jo ikke rigtig bruge det til noget. Hvis det skal være helt rigtigt, så har jeg heller ikke dimitteret på den rigtige måde. Jeg havde ikke nok “credits” som jeg snakker om i dette indlæg. Men jeg fik alligevel et diplom fra skolen som kommer med posten. Men det var alligevel vildt at være med til at dele dette store øjeblik med mine venner. For dem har de jo kæmpet i 12 år, og står endelig og skal ud i den store vide verden. Læs mere om hvad jeg mener, ved at klikke på dette link.

Jeg var alligevel pavestolt, da jeg fik overrakt diplomet. For mig betød graduation nemlig ikke at jeg havde slidt 12 år gennem det amerikanske skolesystem, men at jeg havde gennemført mit udvekslingår OG havde bestået. Det var en god følelse, og jeg vil råde alle udvekslingsstudenter til at kæmpe for at blive seniors, bare for at få denne oplevelse med i rygsækken. Det var ægte amerikansk kultur og du bliver endda inddraget som en del af det! Det giver specielle følelser, som er svære at forklare, hvis ikke man har oplevet det selv.

Hvis man er interesseret i at se hele ceremonien findes den på YouTube. Mit elevbillede vises 14.49, jeg får overrakt mit diplom 1.40.59 og så vi smider vi vores caps i luften 2.16.11. Tusind tak fordi du læste med!

-Celina

Efter længere stilhed her, er jeg endelig tilbage ved tasterne, og vil denne gang forklare lidt om prom. Siden at jeg er kommet hjem fra USA, har det været lidt svært at finde hoved og hale i livet herhjemme i Danmark. Jeg er selvfølgelig glad for at være hjemme. Men jeg synes alligevel at det var været mega svært at vænne sig til. Jeg længtes efter Texas og mit liv derovre. Det, at etablere et liv på så kort tid, få fantastiske venner og bekendtskaber, og så rejse fra det igen, er ikke nemt. Men jeg tænker, at jeg vil uddybe det i et andet indlæg.

Texas med prestige

Den 27. April blev der afholdt prom for Juniors og Seniors på Champion High School. For dem der ikke ved det, er prom et slags “galla”, som amerikanerne går rigtig meget op i, gør meget ud af, og bruger mange penge på, hahah. I første omgang havde jeg lånt en kjole af min værtsmors niece. Den var også super flot, dog forelskede jeg mig i en anden kjole, da vi var ude for at købe sko. Jeg var så priviligeret, at jeg havde muligheden for at få den i stedet for, hvilet jeg var super glad for. Kjolerne er også lidt noget andet, end hvad man ville tage på til en fin begivenhed til Danmark, som jeg havde givet eksempler på, og skrevet lidt om her, inden jeg tog afsted.

Forberedelser

Jeg fik både manicure/pedicure lavet og mit hår opsat af en frisør. Helt billigt blev det ikke, men jeg vil sige, at man sagtens kunne have gjort det på et budget. Hvis man selv står og skal til USA, vil jeg anbefale, at man gemmer nogle penge netop til prom. For jeg nød virkelig at få den fulde oplevelse uden at skulle begrænse mig. Og så synes jeg også, at det var ret dejligt, at jeg kunne vælge præcis den kjole, jeg havde lyst til at have på. Det var en stor aften for mig, og det var en virkelig fed oplevelse at få med.

Jeg blev inviteret til prom af en af mine gode venner på normal vis med et “promposal”. Uheldigvis havde han taget fejl af “danish” og “dutch”, og kom til at skrive skiltet med invitationen på hollandsk. Men det er jo tanken der tæller, haha. Når man er junior, får man en corsage af ens date. Det er et armbånd med blomster på til hånden, som matcher kjolen. Når man så er senior, får man en lille buket i stedet for. Min date var så betænksom at give mig begge dele, så jeg kunne prøve begge dele. Han hentede mig, inden vi tog billeder ved golfklubben, og var inde for at møde min værstfamilie, hvilket er en meget amerikansk kutyme. Han var en gentleman med stor stil, en virkelig flink fyr og en god ven. Derfor er jeg glad for, at det var ham, der spurgte mig til prom.

Pre-party?

Det var en tradition at alle eleverne mødtes ved en golfclub for at tage billeder sammen. Vi var en gruppe på 16, som gik sammen for at spise en fælles aftensmad den aften. Derudover lejede vi også en party bus sammen, og det var vores lift både til og fra festen. Det er selvfølgelig en anden måde at feste på, fordi man ikke drikker sådan en aften. Men på den anden side, så har man ikke det samme behov for at være påvirket, fordi der ikke er nogen andre, der gør det. Man lærer at have det sjovt sammen uden at drikke alkohol, hvilket jeg faktisk også synes, er en vigtig lektie.

Alt i alt

Alt i alt var det virkelig en god aften, hvor jeg fik lov til at føle mig som en rigtig prinsesse i den smukkeste “bal kjole”. Til festen som var arrangeret af skolen, dansede vi, sang med på sangene dj’en spillede og hyggede os. Senere var jeg til en efterfest, hvilket også var super sjovt. Det var ligesom her, at det gik op for mig, hvor godt jeg passede ind i Boerne, og hvor godt jeg havde det. Jeg har fået så mange gode venner og veninder, og det er så trist, at mit år allerede er ovre 🙁 Og så kan man jo heller ikke undgå at komme til at savne dem endnu mere, når man sidder og tænker tilbage på sådan en god aften. Jeg håber, at jeg får set dem alle sammen igen meget snart.

Min oprindelige tanke med dette indlæg var både at skrive om prom og graduation. Jeg valgte halvvejs at dele det op i 2 indlæg, så de ikke bliver aaaaalt for lange og kedelige at læse. Derfor regner jeg med, at der, om et par dage, kommer endnu et indlæg, hvor jeg skriver lidt om dimissionen. Men for nu; tak fordi du læste med denne gang!

Tøjstilen i USA er anderledes. Den er bredere og mere universal. Ud over det har min personlige tøjstil også ændret sig en del på de sidste 10 måneder. I starten havde jeg svært ved at finde tøj, og gik i meget af det jeg havde med fra Danmark. Nu er jeg dog kommet til det punkt, hvor jeg har vænnet mig til deres stil. Mange siger endda til mig, at jeg er blevet en ægte amerikaner fordi, jeg er begyndt at klæde mig som en.

Derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant for jer hjemme i Danmark at følge min uge i outfits. Som jeg skrev i sidste indlæg er der ikke lang tid til, at jeg skal hjem. Siden at jeg aldrig i mit liv kunne drømme om, at klæde mig på samme måde hjemme i Danmark, er det nok sidste gang, at jeg kommer til at have nogle af disse outfits på:

Mandag:

Dette outfit havde jeg faktisk med hjemme fra. Mandag var memorial dag, så derfor havde jeg lige lyst til at se lidt mere fancy ud. Dyreprint er faktisk også noget man ser rundt om i butikkerne herovre. Americanernes teenagere er helt vilde med streetstyles, så det er nok derfor at jeg stadig synes om dette outfit hvor lidt street (i form af t-shirten) bliver blandet med en feminin og komfortabel nederdel.

Tirsdag:

En tirsdag der føltes som mandag, giver ikke den store lyst til at gøre det helt store ud af sig selv. Mainstream i Texas er Nike shorts (som jeg har på), yoga-leggings (og ja, har også fået anskaffet mig sådan et par, som jeg havde på til hverdag, da det var koldere udenfor), store hættetrøjer og sweatre (check, check) og waaaaay too oversized t-shirts (yep har bestemt også mange af dem i skabet nu). Trøjen jeg har på her, er faktisk rimelig ny. Jeg tænker, at den også kunne se virkelig godt ud med et par lyse jeans, når jeg kommer hjem til DK. Jeg kan for det meste ikke lade være med at matche farverne lidt, hahah. Hvide, gerne store, klodsede, platform sneakers er også et hit herovre.

Onsdag:

Igen i dag havde jeg slagger-tøjet på. En rigtig texansk tøjstil er bare så afslappende ahaha! Nike shorts, t-shirt og pandehåret samlet i en knold på toppen af hovedet – så kører vi. Selvom at mit tøj er så afslappet, så er der alligevel godt knald på makeuppen. Det kan man bare ikke se på billedet. Jeg flader mit hår hver dag, og har også foundation og mascara på hver dag. Underlig sammensætning tænkte jeg i starten. “Hvis de ikke vil gå op i hvad tøj det har på, hvorfor så gå op i hvordan ens ansigt ser ud?” Men sådan er det, og når man har fulgt normerne i længere tid, bliver det svært at forklare grunden til, at man gør som man gør!

Torsdag:

Sidste skoledag! Derfor skulle der selvfølgelig lige skrues op for flæser og dans. Første dag i ugen hvor jeg rent faktisk gik op i min tøjstil, før jeg gik ud af døren om morgenen. Jeg kan bare ikke forstå at tiden er gået så hurtigt. Det føles som om det var i går, at jeg studerede til min første government test. Jeg kan huske at jeg den aften ønskede mig til den sidste dag i skolen, ahah. Men nu hvor den er her gider jeg slet ikke at stoppe i High School… Der er begyndt at blive rigtig varmt i Texas igen, så derfor går vi nu rundt med bare ben og tynde toppe hver dag. Skoene er nogle espadrilles fra Steve Madden. Mange går rundt med vans som dem, fordi sneakers nogle gange bliver for varmt for fødderne.

Fredag:

Happy Graduation!!! Den ikoniske high school uniform blev pakket ud og strøget, blev prøvet på, danset i, alt sammen med et stort nervøst smil på læberne. Indenunder har jeg en rigtig fin gul kjole på, men det var ikke den der skulle i fokus. Jeg var rigtig bange for at falde oppe på scenen, så jeg købte et par flade sandaler. Et stort sommerhit herovre er platformsandaler, men det er ikke lige min kop te. Efter at have spurgt mig rundt blandt veninder og familie, kunne jeg forstå at det ikke helt er nået til Danmark endnu. Det giver jo ingen mening for mig, at købe et par sko for kun at have dem på i et par dage. Desuden er det ret underlig at gå med en kæmpe klods under hele sålen. Men måske kommer de platformede sandaler til Danmark denne sommer, hvem ved?

Lørdag:

Jeg er begyndt at pakke alt mit tøj ned i kufferter. Dette var så lige den eneste fine kjole jeg kunne finde, som ikke var foldet sammen. Denne dag havde jeg en masse graduation fester, som alle gør meget ud af. Det gode ved denne kjole er, at det er nemt at have en bikini på under, uden at det tydeligt kan ses. Og så synes jeg også det er sjovt at tage noget farverigt på, så jeg kommer til at stå ud i mængden. Amerikanerne er ikke så glade for at klæde sig i så klare farver. Alligevel får jeg mange komplimenter når jeg gør det, hvilket er dejligt. Solrig dag, tilbragt med venner, og i komfortabelt tøj. Kan det blive meget bedre?

Søndag:

Endnu en graduation-party-dag. Denim shorts er faktisk også et hit her i Texas, så jeg fik disse fra Izabelle, min værtssøster. Det skulle også denne morgen gå lidt hurtigt, så håret blev bare fladet. Eftersom udvalget i mit ellers så udryddet klædeskab, var denne top også lige den nemme løsning. Inden jeg skrev dette indlæg havde jeg faktisk den tro, at jeg ikke gad at gå i tøj fra Danmark mere. Efter at have dokumenteret hver dag i en uge, er det faktisk gået op for mig, hvor meget af det tøj jeg havde med hjemmefra, som jeg stadig bruger. Det er selvfølgelig ikke lige så meget som i starten, fordi der er noget af det, som jeg føler, jeg er vokset fra indenfor det seneste år. Hvilket faktisk leder mig videre til min konklusion af dette indlæg.

Kan din tøjstil godt blive påvirket af hvilket land du bor i?

Se min “dress up”-tøjstil for et år siden VED AT KLIKKE HER. Jeg føler, at jeg i USA har fået modet til, at klæde mig mere casual og ikke så elegant som dengang. Jeg har helt klart oplevet ændring i min tøjstil pga. Texas. Det er ikke fordi at folk kiggede skævt på den måde jeg klæder mig på. Jeg har bare haft lyst til at blende mere ind. Der var ikke nogen der lagde pres på mig, eller sagde noget negativt til mit tøj. Jeg gjorde bare, hvad jeg kunne for at adaptere mig det den texanske kultur, bl.a. via mit tøj.

Jeg snakkede med en veninde om det, og hun sagde, at hun kunne huske den dag jeg overvejede at tage leggings på i skole for første gang. Jeg kan huske, at jeg ligefrem skulle tage mig mod til at gøre det. Så jeg kan helt klart skrive under på, at man i den grad bliver påvirket. Selvom jeg ikke troede det, så fik jeg lyst til at ændre min tøjstil, ene og alene fordi, jeg følte mig undenfor. De europæiske og de amerikanske tøjstil er bare meget forskellige. Med det sagt så glæder jeg mig så meget til at shoppe nyt europæisk tøj i Paris!

Jeg har virkelig haft det sjovt med at lave dette indlæg, så jeg håber at du i lige så høj grad har nydt at læse med!

– Celina

Den sidste måned her i USA er rimelig underlig. Jeg har travlt med så meget, men alligevel sker der ikke det helt store i skolen. Så på den måde føler jeg, at jeg alligevel ikke laver noget. Snart skal jeg til at sige farvel til mit nyetableret liv i USA. Jeg føler ellers lige, at jeg har fundet fodfæste og fundet min plads i Boerne. Det er så mærkeligt at tænke på, at jeg ikke var i USA for et år siden. Jeg føler, at jeg har boet her i meget længere end et år, og alligevel føler jeg, at jeg landede i San Antonio lufthavn sidste uge. Det er så ambivalent! Læs HER hvilke tanker, jeg havde om min tur til USA for et år siden!

Selvom det er over en måned siden, at vi fejrede påske, så har jeg alligevel lige lyst til at skrive et indlæg om det. Fordi det her var noget af en oplevelse. Højtider er der hvor du længtes mest efter hjem, men det er også der, hvor du får den største indsigt i en anden kultur. Min værtsfamilie skulle til et volleyball turnering med min værtssøster, så det fik mig til at tænke ud af boksen.

En anden værtsfamilie til påske

Som jeg nok har nævnt et par gange, så var min mor i USA for 25 år siden (LÆS MIN MORS ARTIKEL HER). Hendes bedste ven, Randy, og hende holdte kontakten over årene. Inden jeg tog til USA, var der faktisk snak om, at jeg skulle bo hos dem i stedet for min nuværende værtsfamilie. Da jeg ikke kunne holde en amerikansk påske med min værtsfamilie, tænkte jeg derfor skrev jeg til Randy’s familie. Vi havde fri fra skole i 4 dage, og deres ældste datter på min alder var hjemme fra college. De bor 3 1/2 times kørsel fra Boerne, men det passede perfekt med, at min egen værtsfamilie kørte forbi Stephenville på deres vej til volleyball turneringen.

Inden jeg tog til USA, var der lidt forvirring omkring hvilken værtsfamilie, som jeg skulle bo hos. Der var hele 3 familier oppe og vende. Grunden til at denne familie ikke kunne have mig boende, er fordi de solgte deres hus, og har dette år gået igennem en kæmpe flytning. De bor stadig i en RV, men vi tilbragte kun en af nætterne her, hvilket faktisk var ganske hyggeligt. De er den sødeste lille familie, og jeg er så glad for at jeg fik muligheden for at lære dem at kende og tilbringe tid sammen med dem!

Nye bekendtsskaber

Meda, som er den ældste datter i familien, er opkaldt efter min mors veninde. Min mor og veninden, Mette, besøgte USA i 1998, som en del af et skoleprojekt. Der mødte de Randy og hans nuværende kone, Jennifer. Randy kunne så godt lide navnet Mette, at han holdte ved det, lige indtil han fik en datter, og kunne kalde hende Meda. Jeg har fulgt hende på Instagram i rigtig lang tid, og min mor har mange gange fortalt mig om deres familie. Derfor har jeg følt en stor tilknytning til dem, og derfor var det så vildt endelig at møde dem.

Meda og jeg havde en rigtig god kemi imellem os lige fra starten. Vi kørte meget rundt omkring Stephenville, og havde gode snakke med hende. Jeg mødte også mange af hendes veninder, som også var søde. Jeg ved allerede nu, at hende og jeg kommer til at holde kontakten i mange år! Jeg håber så meget, at jeg også kommer til at tilbringe mere tid med hende i fremtiden. Udover Meda, har de også en datter på min lillesøsters alder. Mabry var virkelig også sød, og hun var virkelig en interessant person at lære at kende. Til sidst er der deres adopteret søn, Evan. Han var en lille spilopmager, men hold nu op hvor var han den flinkeste lille fyr!

Det vilde western

Vi fik faktisk nået rigtig meget på blot 4 dage. Jeg tog derop sidst på dagen den 18. april. Vi startede den 19. april med at se et forstilling i et theater. Senere brugte vi det meste af dagen i Fort Worth Stock-Yards. The stockyards er et distrikt i byen, hvor det hele ser western ud. Midt på dagen kommer der cowboys på heste ned ad gaden mens de hyrder ‘longhorns’ køer. Det var virkelig en speciel oplevelse, fordi det er bare indbegrebet af Texas. De viste mig også Billy Bob’s, som er et ret kendt rodeo og natklub. Vi skypede med min mor aftenen inden, som sagde, at Randy også viste hende Billy Bob’s, så det var derfor vi tog derhen også. Hun påstår at det den gang var verdens største natklub, men er ikke helt sikker på, om den stadig er det…

USA’s måde at fejre påske på

Lørdag den 20. april fejrede vi påske. Tidligt om morgen tog vi hen til parken for at se på, at Evan deltog i en kæmpe æggejagt. Vi fik taget billeder med adskillige påskeharer og senere dip dyede vi hårdkogte æg. Vi spiste aftensmad hos en vennefamilie som havde inviteret os til en grillaften.

En sjov tradition er cascarones, som er en æggeskal med konfetti i. Om aftenen blev de gemt rundt om i haven, og så gik os ældre børn på æggejagt. Når man har fundet et æg, løber man op til en af de andre, og knuser skallen over hovedet på dem, så der er konfetti ud over det hele. Drengene ville selvfølgelig have det lidt vildere, så de klaskede skallerne i baghovedet af hinanden (hvilket altså gør ret nas).

Den sidste dag brugte vi på at hygge med noget der lignede en påskefrokost, og så tog vi til en sø, hvor vi roede kajak, og jeg stod på et paddle board for første gang! Det var så god en weekend! Jeg er så glad for, at det passede med, at de havde tid til, at have mig på besøg hen over påsken.

Is everything bigger in Texas?

Det var anderledes måde at fejre påske på i forhold til Danmark men alligevel ikke overgjort. I USA er traditioner ikke rigtigt noget, som de går helt så meget op i. Jeg tror de tager lidt mere let på det herovre, hvorimod højtider består af en længere række “ritualer” i Danmark. Selvom de er meget troende i USA, så er mange af deres traditioner kun for at producenter kan tjene ekstra penge. Jeg tror, at det er derfor, at man har en forestilling om at traditioner fejres større og vildere i USA.

Jeg savnede påskefrokoster og snaps, men det må vente til næste år, hahah! Sidst men ikke mindst håber jeg, at du havde en rigtig god (forsinket) påske!

– Celina

Dette indlæg er en fortsættelse på et indlæg, som jeg skrev tilbage i februar. I det indlæg skrev jeg om den fashion design konkurrence, som jeg deltog i i Corpus Christi. Find indlægget her:

merencia.dk/fashion-design-konkurrence/

Konkurrence-tid igen

Jeg har skrevet lidt om hvad FCCLA er, at jeg deltog i en fashion design regions konkurrence i Corpus Christi, vandt 2. pladsen og kvalificerede mig videre til stat niveau. Fra den 3. til den 6. april var jeg denne gang i Dallas for at konkurrere med mine designs. I sidste indlæg ville jeg ikke indsætte billeder, fordi reglerne ikke siger noget om, at man kan ændre eller kopiere andre deltageres designs fra region til stat konkurrencen.

Mine designs

Jeg tænker at jeg godt lige vil forklare lidt om hvad min tanke bag min kollektion er. Som nævnt i det tidligere indlæg, skal man skabe et brand og designe brandets første kollektion med 4 outfits. Mit brand hedder jo selvfølgelig Merencia, fordi betydningen bag det navn, bare er ALT det jeg gerne vil stå for. Som person, virksomhed og hjemmeside.

Min kollektion hedder “The Cold Summer”, inspireret efter de danske kolde somre (betydeligt koldere end somre i Texas) men også min farverige stil med sommer og blomster print. Med min kollektion var mit mål at gøre verdenen til et bedre sted. Det ville jeg gøre ved at arbejde med farve psykologi, og tænke over hvordan farven på mine design påvirker menneskers humør og følelser. Du kan se mine design og læse om betydningerne på farverne ved at scroll lidt længere ned på siden ↓

Jeg kan ikke sige det nok: Grib muligheden!

Jeg fik en 4. plads og var rigtig tilfreds med dommernes kommentarer. Dog vil jeg VIRKELIG ønske at jeg havde kvalificeret mig til den nationale konkurrence. Hele denne proces og konkurrence har lært mig så syyygt meget om fashion design industrien, og gjort mig mere nysgerrig. Måske er det fashion designer jeg vil uddanne mig til når jeg tager hjem til Danmark igen? Det jeg prøver at sige og mit budskab er, at tag hver en chance du får! Det er ikke kun vigtigt når du er udvekslingsstudent, men selv når du er på hjemmebane, kan det være så godt med en udfording.

Jeg er så glad for at jeg bare kastede mig ud i den her konkurrence, uden at vide hvor det tog mig hen. Ja, det var pisse hårdt arbejde og stressende, men WHAT DOESN’T KILL YOU MAKE YOU STRONGER! Jeg har lært meget om min en arbejdsindstats, fået så gode veninder, som jeg nok aldrig ville komme til at snakke med hvis ikke det var for FCCLA.

Livet er fandme hvad man gør det til. Det er nok det vigtigste, jeg har lært via denne konkurrence. Hvis man bare sætter sig i et hjørne og har et negativt mindset, så kommer man ikke langt i livet. Hvis man siger til sig selv at det nok skal gå, og får det bedste ud af det, så er det ofte det der også kommer til at ske. Hvis man tænker sådan her, når man er udvekslingsstudent, så får man altså et meget bedre år, og kommer til at opleve en helt masse som man nok ikke ville have oplevet ellers.

Jeg håber at dette indlæg har været interessant at læse, og så håber jeg ellers bare at du har en god dag, og tager mit budskab til overvejelse.

– Celina