Merencia - Velkommen til mit univers
Forside
Blogindlæg
    USA
    Forberedelse
    Skole
    Højtider
    Rejser i USA
    Andre rejser
    Studietur
    Mode
    Mandags monolog
Om Merencia
Merencia - Velkommen til mit univers
  • Forside
  • Blogindlæg
    • USA
      • Forberedelse
      • Skole
      • Højtider
      • Rejser i USA
    • Andre rejser
      • Studietur
    • Mode
    • Mandags monolog
  • Om Merencia
Mandags monolog

Mandagsmonolog – mit år i USA

september 9, 2019 by Celina 2 kommentarer

“Ud-af-kroppen”-oplevelse

Hvad vil det sige at være udvekslings-student? Groft og meget fundamentalt betyder det, at man er uvidende og til tider føler sig som dum, dummere. Men det betyder også, at man føler sig på et højere intellektuel level end andre i ens værtsland. At være en udvekslingsstudent er at være sprunget ud af sin boble men også at være så langt væk fra reden, at man mange gange finder sig selv på dybt vand. Det er meget svært at forklare, for det er den vildeste ud-af-kroppen oplevelse. For det er det virkelig – man oplever mange gange sig selv adskilt fra kroppen, som om man er med i en film. Jeg vil dog prøve at forklare det, så godt jeg kan. 

Hvorfor endte jeg med at tage til USA?

Hele mit liv har jeg hørt om min mors eventyr til staterne. Hun var i USA fra 1992 til 1993. Efter at have skiftet værtsfamilie et par gange, mødte hun Debra, som var en lærer på hendes skole. Debra og hendes familie tog min mor ind, som var hun deres egen. Min mor nåede at bo hos hende og hendes familie omkring 8 måneder, og de fik et meget stærkt bånd. Debra blev den amerikansk version af en mor for hende. Det førte endda til, at min onkel også tog til USA 2 år efter min mor. De holdt kontakten hen over årene, og min mor var endda ovre for at besøge værtsfamilien et par gange, efter hende udvekslings-år var slut. Husk at læs min mors version af den samme historie på STS’ hjemmeside.

Smag for at rejse

Som lille har vi fået tilsendt prinsessekjoler, smukke sommer sæt, ponchoer o.s.v. fra Debra. Min mor har ligeledes sendt julegaver over til familien hvert år. Derfor har jeg, lige siden jeg var 12 år gammel, vidst, at jeg også kunne tænke mig at tage til USA på udveksling. Det var dog min 3 ugers tur til Malta i sommeren 2016, der gjorde mig 100 procent sikker i min sag. Læs mere om den tur her. Jeg indså, at jeg havde smag for at rejse. 

Uden et sikkerhedsnet

Så jeg tog til USA med målet om, at finde ud af hvem jeg er som person. Hvem er jeg uden min familie og venner? Uden et sikkerhedsnet under mig? Uden en velkendt kilde til selvtillid? Uden at kende den kultur jeg bor i? Man må sige at mit udvekslings-år gav mig mange svar på det. Der var selvfølgelig tider, hvor hjemveen føltes som lidt for meget. Tider hvor frustration gav mig lyst til at give op. Tider hvor jeg ikke troede, at der ville komme noget godt ud af at bruge et år af mit liv i Texas. 

Tålmodighed og klarsyn er nøglen

Dog er jeg så glad for, at jeg holdte fast i, at tingene kunne løse sig, hvis bare jeg var tålmodig. Det førte mig nemlig til uendelige livsbekræftende lektier, der har gjort mig så meget klogere – på mig selv og på omverdenen. Man kan altid hjælpe andre mennesker eller lære noget af dem, men det er et valg, man tager. Nogle gange er det bevidst – andre gange er det totalt ubevidst. Med det mener jeg, at det er så vigtigt at møde andre mennesker med åbent sind. På den måde kan man også virkelig se personer, for dem de er – og lære deres styrker og svagheder at kende. Derudover skal det selvfølgelig også lige siges, at de mange gode tider uden tvivl opvejede de få hårde perioder igennem mit år. 

Vigtige livslektier

Jeg fandt ud af, hvordan man kan udnytte hver eneste situation til noget positivt. Jeg lærte også, at det er ligemeget hvor meget, du kæmper for, at folk kan lide dig. Det er vigtigste er nemlig, at du kan lide dig selv. Staterne lærte mig også meget om respekt, og hvordan man kan vise respekt men stadig have det sjovt. USA lærte mig til dels at se folk som ligeværdige. At alle har en historie, og noget de går og kæmper med men som ikke ses ved første øjenkast.

Under udvikling – også som udvekslingsstudent i USA

Jeg fandt dog ud af, at den vigtigste lektie er, at acceptere, at man som menneske udvikler sig hele tiden. Det er derfor umuligt at definere eller forudse, hvordan man som person reagerer i hver eneste situation i livet. Hvilket er noget jeg førhen, har brugt meget energi på at tænke på og overveje. Jeg har bragt mig selv i lås, fordi jeg ikke har turde stole på, at den måde jeg reagerer i bestemte situationer, er den rigtige. Det er meget mere effektivt at tage en dag af gangen, og tage det som det kommer. Bekymringer er der nok af, men man kan få meget ud af at gøre verdenen til ens legeplads, og se dét, at lære noget nyt, som noget sjovt. 

Der findes ingen facitliste for livet

Den forståelse af verdenen man får som udvekslingsstudent, synes jeg, er så universel. Dette kan jo også bruges til at få en større helhedsforståelse af mennesker omkring dig i dit hjemland. Der er så mange måder at leve livet på, og ikke én er forkert. Det eneste man kan gøre forkert, er hvis ikke man kan acceptere andres vaner, metoder, synspunkter og holdninger til livet. 

USA – langt væk hjemmefra

At sætte sig ind i andre menneskers situation og mening er altafgørende for at skabe et godt samfund. Forståelsen af hvordan man kan hjælpe til med at gøre præcis dette, gør, at man kan samarbejde på et helt andet niveau. Og det kan gøre samarbejdet langt mere konstruktiv. Vi kan ikke altid være enige med andre, men medfølelse, empati og sympati er et godt sted at starte. Især hvis man vil være med til at gøre verdenen til et bedre sted. Det er dét, man kan få ud af ved et at danne sig et hjem, en hverdag og et liv væk hjemmefra. 

Jeg ved godt at noget af det her, nok bliver lidt kringlet. Men jeg må erkende, at jeg simpelthen ikke kan formulere følelser, der er så abstrakte, på en bedre måde. Hvis du kunne lide dette indlæg vil jeg anbefale dig at læse min forrige mandags-monolog-om-10 klasse.

Rigtig god mandag derude!

-Celina

Share:
Reading time: 5 min
Højtider, Rejser i USA

I Las Vegas til nytår

januar 6, 2019 by Celina 1 kommentar
Jeg fik ikke set det store af dette skilt, men fik et billede af en lille model i lufthavnen.

Vi er netop nu gået ind i år 2019 og jeg give en opdatering på hvordan mit nytår var. Min værtsfamilie og jeg tog nemlig på ferie til Las Vegas den 28. december, og var der helt til den 3. januar. Efter at have rejst meget rundt i Europa har jeg blandede meninger om byen. Der er gang i den, og jeg må indrømme, at jeg ønskede, jeg var 21. 21 år er nemlig alderen hvor man kan gamble i Vegas.

Stemning i byen

Når man snakker om at New York er byen der aldrig sover, så har man ikke været i Las Vegas. På hotellet i New York var der altid stille om natten, hvis man gik ned i lobbyen – det var selvfølgelig ikke fordi, jeg listede rundt omkring midt om natten, men vi ankom og rejste videre tidligt om morgen/ sent om natten. (Læs mere om min tur til New York i sommers ved at klikke her. Det er ikke tilfældet i Vegas. Lige meget om klokken var 10 om morgenen eller 3 om natten, var der gang i kasinoerne. Det syntes aldrig til at holde pause, eller holde fri, men altid i fuld sving med at sluge penge eller spytte dem ud igen. Det er meget præget af tourister, men jeg tror også det er det, der er med til at skabe frihed og stemning i byen især til nytår.

Shows

Las Vegas er ikke kun kendt for kasinoer, men også helt fantastiske shows. I den uge vi var i byen, nåede vi i alt at se 3 shows. Første aften var det bare min værtssøster og jeg inde og se et show kaldet ‘O’ af Cirque Du Soleil, som er en vildere udgave af ‘Flying SuperKids’. ‘O’ var et vandshow, men jeg er ikke helt sikker på hvad handlingen var. Det var meget abstrakt, og mit bedste bud er, at det handlede om at finde godhed omringet imellem ondskab i verdenen. Derudover så vi en “musical” om Michael Jackson med virkelige dygtige dansere, og live musik (selvfølgelig ikke fra Michael Jackson ham selv, men en dame sang nogle af hans sange, næsten til perfektion). Sidste show var med den berømte tryllekunstner David Copperfield, hvilket var så imponerende. Jeg forstår slet ikke hvordan sådan noget fungerer, men yderst talentfuld var han.

Aktiviteter

Vi havde ikke rigtig fastlagt en helt masse aktiviteter, men jeg skal love for at vi kom vidt omkring. En af dagene besøgte vi ‘The Mob Museum’, hvor man lære om historien bag Las Vegas’ gangs og mafiaer. En anden dag, ziplinede vi 35 meter oppe i luften 5 blokke (520 meter) ned af ‘The Strip’ downtown (se herre random GoPro video som jeg fandt på YouTube her). Og en helt trejde gik vi 10 km og shoppede på hovedgaden. Hvad jeg undlader at skrive om, er vores roadtrip til Grand Canyon. Dog planlægger jeg at dedikere et seperat indlæg til denne tur.

Fejring af nytår

Dagen var stille og rolig. Vi gik en tur omkring vores hotel og shoppede. Hele min familie gik senere en tur rundt til kasinoer, vi ikke havde været inde på. Senere på aftenen gik min værtssøster og jeg rundt og hyggede os med at tage billeder, og købe lir til midnat. Med hårbøjle og tiara tog vi tilbage til hotelværelset. Fra 20. etage havde vi en god udsigt ud over byen, og derfra kunne vi også se en kæmpe skærm der talte ned til at klokken slog 12. Jeg lærte min værtsfamilie hvordan man hopper ind i det nye år, hvilket er en dansk tradition. Derefter så vi et fyrværkerishow fra vinduet. Det var virkelig flot, og eftersom byen ligger ude i midten af en “ørken” så var dette fyrværkeri det eneste der var at se. Efter showet tog jeg mig et lækkert skumbad, og derefter gik jeg i seng.

Hjemve

Jeg fik meget hjemve nytårsaften, hvilket jeg ikke havde forventet. Jeg troede at julen ville være meget værre end den egentlig var, hvilken også er et eksempel på at man aldrig kan sige på forhånd hvordan ens udvekslingsår bliver. Alle oplever det forskelligt. Jeg tror, at det fordi der ikke skete så meget på min nytårsaften. Juleaften havde jeg tankerne på noget andet og beskæftiget. Men til nytår havde jeg tid til at se på snap og insta stories, og følge med i hvilken fest alle havde derhjemme. Og det gav grund til savn. Jeg er rigtig glad for alle de veninder og venner jeg har fået. Det er bareunderligt at sidde og se dem hjemme i DK have fest ovs. hvor man egentlig skulle have været. På nogle punkter kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvordan det bliver at komme hjem igen.

Hold udkig efter endnu et indlæg de kommende dage!

/ Celina

Share:
Reading time: 4 min

Seneste indlæg

  • 9 hurtige efterårsfund
  • Mandagsmonolog – mit år i USA
  • Graduation 2019
  • Prom 2019
  • Tøjstil i USA: En uges lookbook

Stalk mig på de social medier

Kategorier

  • Andre rejser
  • August
  • Forberedelse
  • Højtider
  • Mandags monolog
  • Mode
  • NYWC 2018
  • Rejser i USA
  • Skole
  • Skønhed
  • Studietur
  • USA

Kontaktoplysninger

E-mail: celinachr@gmail.com

Merencia er en sammentrækning af ordene Querencia og Meraki.

Find forklaringen af disse ord ved at klikke på menuen “Om Merencia” øverst på siden.

Seneste indlæg

  • 9 hurtige efterårsfund
  • Mandagsmonolog – mit år i USA
  • Graduation 2019
  • Prom 2019
  • Tøjstil i USA: En uges lookbook
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No connected account.

Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.

© 2017 copyright PREMIUMCODING // All rights reserved
Merencia was made with love by Premiumcoding