Halloween er meget større i USA end det er i Danmark. Husene var pyntet op med græskar, spøgelser, skeletter o.s.v. Udover at være helt obsessed med serien ‘Sabrina the teenage witch’ (som dog er en anelse underlig), har jeg tilbragt min halloween på bedste vis med mine venner. Da oktober startede, begyndte alle at snakke om ‘spooky season’. Egentlig er det ikke så meget andet, end at folk begynder at indstille sig på at det snart er halloween. Det er 3 uger siden at vi fejrede halloween, men jeg har haft så travlt. Jeg synes mange gange at dagene flyver afsted, men andre gange går tiden så langsomt.
Bedre sent end aldrig
Det er 3 uger siden at vi fejrede halloween, men jeg har haft så travlt. Jeg synes mange gange at dagene flyver afsted, men andre gange går tiden så langsomt. Jeg tror lidt det afhænger af mit humør. Hvis det er en god dag, så er den væk før jeg får set mig om. Hvis jeg derimod er lidt trist til mode, eller hjemven trænger på, så snegler dagen sig forbi. Vi har dog ugen fri, og nu skal vi snart til at fejre thanksgiving.
Værd at hype?
Som man kan høre på 16-årige Celina i dette indlæg så var halloween virkelig noget af det jeg så mest frem til at opleve da jeg tog hjemmefra. Og ja, denne tradition er meget bedre i USA. De gør meget mere ud af at fejre det her, end jeg har set i Danmark. Med candy corn’s, haunted houses, trick or treat og pumpkin patches er det lidt nemmere at komme ind i stemningen. Dog blev nogle af tingene lidt for meget for mig – især den halve pose af candy corn’s min værtsmor i alt gav mig med i skole som snacks.
SeaWorld og haunted houses
Min lokale koordinator fra STS, arrangerede en tur til SeaWorld i deres ‘spooky season’. SeaWorld er en forlystelsespark blandet med en form for zoo med dyr fra havet. Forlystelserne der var rigtig sjove, og jeg mødte nogle søde nye piger, som også var udvekslingsstudenter. Om aftenen forvandlede dele parken sig indtil en ‘red zone’ med udklædte ansatte gående rundt imellem menneskemængden. Der var i alt 4 haunted houses i parken, men jeg var ikke i nogle af dem, – jeg var simpelthen bange nok udenfor! Jeg må sige at jeg kraftigt overvejede at takke ja til en invitation til 13th Floor haunted house i San Antonio, – jeg ville så gerne have hele den amerikanske halloween med. Dog ombestemte jeg mig, da jeg fandt ud af at man underskriver en kontrakt inden, fordi folkene derinde må røre dig. OG fordi det i 2017, var kåret som det bedste i hele nationen…
Græskar-tid
I USA er der græskar marker alle steder. Ikke marker hvor græskarene gror, men plæner fyldt op med høstede græskar, som man kan købe. For mig var det helt klart toppunktet i oktober måned. Jeg skar i alt to græskar – et med mine venner og et andet med min værstsøster. Jeg elsker at skære græskar og folk blev meget overraskede over at jeg havde prøvet det før: “Skærer i også græskar i Danmark?” – Ja, ser det da ikke ud til at jeg har gjort det før?
Halloween parties
Weekenden inden halloween holdte jeg en udklædningsfest/sleepover for nogle veninder, og det var virkelig sjovt! Alle var udklædte og vi havde det rigtig sjovt med gode snacks, musik og karaoke! Halloween dagen var jeg til en anden fest hos en dreng i mit nabolag og deres hus var overpyntet til anledningen. De havde arrangeret at alle tog en snack med, og vi dansede, havde en kæmpe gemmeleg, så gyserfilm og sang countrysange til guitarspil. Alt i alt var min halloween mere end vellykket!
/ Celina
Nedestående er endnu flere billeder fra min halloweenfest: