Merencia - Velkommen til mit univers
Forside
Blogindlæg
    USA
    Forberedelse
    Skole
    Højtider
    Rejser i USA
    Andre rejser
    Studietur
    Mode
    Mandags monolog
Om Merencia
Merencia - Velkommen til mit univers
  • Forside
  • Blogindlæg
    • USA
      • Forberedelse
      • Skole
      • Højtider
      • Rejser i USA
    • Andre rejser
      • Studietur
    • Mode
    • Mandags monolog
  • Om Merencia
Højtider, USA

Påske i Stephenville

maj 29, 2019 by Celina Ingen kommentarer

Den sidste måned her i USA er rimelig underlig. Jeg har travlt med så meget, men alligevel sker der ikke det helt store i skolen. Så på den måde føler jeg, at jeg alligevel ikke laver noget. Snart skal jeg til at sige farvel til mit nyetableret liv i USA. Jeg føler ellers lige, at jeg har fundet fodfæste og fundet min plads i Boerne. Det er så mærkeligt at tænke på, at jeg ikke var i USA for et år siden. Jeg føler, at jeg har boet her i meget længere end et år, og alligevel føler jeg, at jeg landede i San Antonio lufthavn sidste uge. Det er så ambivalent! Læs HER hvilke tanker, jeg havde om min tur til USA for et år siden!

  • Påske er nok min ynglingshøjtid i DK
  • Og jeg eeeelsker den gule farve der associeres med påske

Selvom det er over en måned siden, at vi fejrede påske, så har jeg alligevel lige lyst til at skrive et indlæg om det. Fordi det her var noget af en oplevelse. Højtider er der hvor du længtes mest efter hjem, men det er også der, hvor du får den største indsigt i en anden kultur. Min værtsfamilie skulle til et volleyball turnering med min værtssøster, så det fik mig til at tænke ud af boksen.

En anden værtsfamilie til påske

Som jeg nok har nævnt et par gange, så var min mor i USA for 25 år siden (LÆS MIN MORS ARTIKEL HER). Hendes bedste ven, Randy, og hende holdte kontakten over årene. Inden jeg tog til USA, var der faktisk snak om, at jeg skulle bo hos dem i stedet for min nuværende værtsfamilie. Da jeg ikke kunne holde en amerikansk påske med min værtsfamilie, tænkte jeg derfor skrev jeg til Randy’s familie. Vi havde fri fra skole i 4 dage, og deres ældste datter på min alder var hjemme fra college. De bor 3 1/2 times kørsel fra Boerne, men det passede perfekt med, at min egen værtsfamilie kørte forbi Stephenville på deres vej til volleyball turneringen.

Meda, Jennifer, Evan, Randy, Mabry og jeg, 2. påskedag

Inden jeg tog til USA, var der lidt forvirring omkring hvilken værtsfamilie, som jeg skulle bo hos. Der var hele 3 familier oppe og vende. Grunden til at denne familie ikke kunne have mig boende, er fordi de solgte deres hus, og har dette år gået igennem en kæmpe flytning. De bor stadig i en RV, men vi tilbragte kun en af nætterne her, hvilket faktisk var ganske hyggeligt. De er den sødeste lille familie, og jeg er så glad for at jeg fik muligheden for at lære dem at kende og tilbringe tid sammen med dem!

Nye bekendtsskaber

Meda, som er den ældste datter i familien, er opkaldt efter min mors veninde. Min mor og veninden, Mette, besøgte USA i 1998, som en del af et skoleprojekt. Der mødte de Randy og hans nuværende kone, Jennifer. Randy kunne så godt lide navnet Mette, at han holdte ved det, lige indtil han fik en datter, og kunne kalde hende Meda. Jeg har fulgt hende på Instagram i rigtig lang tid, og min mor har mange gange fortalt mig om deres familie. Derfor har jeg følt en stor tilknytning til dem, og derfor var det så vildt endelig at møde dem.

Meda og jeg havde en rigtig god kemi imellem os lige fra starten. Vi kørte meget rundt omkring Stephenville, og havde gode snakke med hende. Jeg mødte også mange af hendes veninder, som også var søde. Jeg ved allerede nu, at hende og jeg kommer til at holde kontakten i mange år! Jeg håber så meget, at jeg også kommer til at tilbringe mere tid med hende i fremtiden. Udover Meda, har de også en datter på min lillesøsters alder. Mabry var virkelig også sød, og hun var virkelig en interessant person at lære at kende. Til sidst er der deres adopteret søn, Evan. Han var en lille spilopmager, men hold nu op hvor var han den flinkeste lille fyr!

Det vilde western

Vi fik faktisk nået rigtig meget på blot 4 dage. Jeg tog derop sidst på dagen den 18. april. Vi startede den 19. april med at se et forstilling i et theater. Senere brugte vi det meste af dagen i Fort Worth Stock-Yards. The stockyards er et distrikt i byen, hvor det hele ser western ud. Midt på dagen kommer der cowboys på heste ned ad gaden mens de hyrder ‘longhorns’ køer. Det var virkelig en speciel oplevelse, fordi det er bare indbegrebet af Texas. De viste mig også Billy Bob’s, som er et ret kendt rodeo og natklub. Vi skypede med min mor aftenen inden, som sagde, at Randy også viste hende Billy Bob’s, så det var derfor vi tog derhen også. Hun påstår at det den gang var verdens største natklub, men er ikke helt sikker på, om den stadig er det…

USA’s måde at fejre påske på

Lørdag den 20. april fejrede vi påske. Tidligt om morgen tog vi hen til parken for at se på, at Evan deltog i en kæmpe æggejagt. Vi fik taget billeder med adskillige påskeharer og senere dip dyede vi hårdkogte æg. Vi spiste aftensmad hos en vennefamilie som havde inviteret os til en grillaften.

En sjov tradition er cascarones, som er en æggeskal med konfetti i. Om aftenen blev de gemt rundt om i haven, og så gik os ældre børn på æggejagt. Når man har fundet et æg, løber man op til en af de andre, og knuser skallen over hovedet på dem, så der er konfetti ud over det hele. Drengene ville selvfølgelig have det lidt vildere, så de klaskede skallerne i baghovedet af hinanden (hvilket altså gør ret nas).

Den sidste dag brugte vi på at hygge med noget der lignede en påskefrokost, og så tog vi til en sø, hvor vi roede kajak, og jeg stod på et paddle board for første gang! Det var så god en weekend! Jeg er så glad for, at det passede med, at de havde tid til, at have mig på besøg hen over påsken.

Is everything bigger in Texas?

Det var anderledes måde at fejre påske på i forhold til Danmark men alligevel ikke overgjort. I USA er traditioner ikke rigtigt noget, som de går helt så meget op i. Jeg tror de tager lidt mere let på det herovre, hvorimod højtider består af en længere række “ritualer” i Danmark. Selvom de er meget troende i USA, så er mange af deres traditioner kun for at producenter kan tjene ekstra penge. Jeg tror, at det er derfor, at man har en forestilling om at traditioner fejres større og vildere i USA.

Jeg savnede påskefrokoster og snaps, men det må vente til næste år, hahah! Sidst men ikke mindst håber jeg, at du havde en rigtig god (forsinket) påske!

– Celina

Share:
Reading time: 6 min
Højtider, Mode

Hey You, Be My Valentine

februar 10, 2019 by Celina Ingen kommentarer

Alle der kender mig, ved, at rød er min absolutte go-to farve. Det er en af grundene til, at jeg faktisk elsker “The Month Of Love”. En af grundene til at jeg hader denne måned er, at jeg er single. Men her snakker jeg nok også for mange. Det kan være super deprimerende at se på søde kærestepar, annoncer for hvordan man kan forkæle sin kæreste og butikker fyldt med hjerter, bamser og chokolade. Men altså. Så må man jo gøre sit til at få det vendt til noget godt. Det er én af de ting jeg har lært her i USA.

Gi’ mig spagettistropper, røde læber, røde kinder, lækkert undertøj og masser af selvtillid!

1.HER 2.HER 3.HER

4.HER 5.HER 6.HER

7.HER 8.HER 9.HER

Udover at jeg er dyb fan af at man kan se smukke detaljer af bh’en, som man jo vil kunne hvis denne bh styles med toppen eller kjolen, så er undertøj noget jeg forkæler mig selv med og som giver mig et boost til særlige begivenheder. Selvom det måske fremstår lidt forførende fuldt eksponeret på kollagen, så er det ikke main intentionen med et flot outfit til V-day.

Det er dybt, men hvad er selvkærlighed egentlig?

Jeg elsker så mange ting. Min familie, mine venner, farven RØD sjovt nok, chokolade – uheldigvis, netflix, en god gåtur, hunde, en god kop te og så videre, og så videre. Men hvad jeg gerne vil blive bedre til at elske, er mig selv og min krop. Jeg vil gerne huske på hvor fantastisk min krop er, og hvor meget jeg virkelig burde sætte pris på den. Jeg vil så gerne blive bedre til at passe på min krop, og gøre sunde ting – for en sundere krop, men også et sundere sind.

*Kliché advarsel*: Sundhed for krop og sjæl

Det handler ikke kun om at træne, men også at fylde min krop med gode og lækre ting, OG om at fylde mit sind og mine tanker med gode ting. Siden jeg tog afsted til USA, er der sket meget med mig sådan rent mentalt. Jeg er begyndt at tænke, filosofere og over-analysere ALT. Min hjerne kører på højtryk, og jeg drømmer mere end jeg nogensinde har gjort. Når jeg ikke er i balance og kører mig selv for hårdt, så udtrykker min krop det ved at opføre sig mærkeligt. Det kan enten være i form af mavekramper selvom jeg ikke har min mens, en ordentlig omgang forkølelse, eller som nu, hosten der holder mig oppe hele natten. Det synes jeg jo ikke er fair, men på den anden side, så er det jo heller ikke fair at køre med 110 i timen dag ud og dag ind.

“I have a dream”

Derfor bliver dette års Valentine’s Day en mulighed for mig til at praktisere “Self Love”. For mig handler det om at se sandheden i øjnene og værdsætte nøgenhed . Ikke kun i bogstavligste forstand. For mig handlede det (at tage et år som udvekslingsstudent), om at lære mig selv at kende uden at have noget at læne mig opad. At stå på egne ben.

Jeg elsker mig, præcis som jeg er!

“Sometimes you find yourself in the middle of nowhere… But sometimes in the middle of nowhere you find yourself” står der på et billede som min værtsmor gav mig i julegave, og som jeg minder mig selv om hver eneste dag. Man kan mærke på mennesker når de hviler i sig selv, når de har lært at stå på egne ben og når de helt oprindeligt elsker og værdsætter sig selv og hvem de er. Det er min favorit form for mennesker. Og ja, det er en lang process, men det er det jeg arbejder mig hen imod! Det kan måske godt kædes tilbage til den allerførste mandags-monolog som du kan finde her:

https://merencia.dk/mandags-monolog-om-eksamener/

Gå ud og elsker jer selv, jeres udseende, jeres personlighed, men elsk også andre! Håber det sætter lidt vigtige tanker i gang og inspirerer jer til at gøre det samme! ❤️

– Celina

Share:
Reading time: 3 min
Højtider

18 års fødselsdag = 17 år i Danmark + 1 år i USA

februar 4, 2019 by Celina Ingen kommentarer

Det er godt og vel 2 uger siden jeg holdte min 18 års fødselsdag i Staterne. Min fødselsdag var nok min største bekymring inden jeg tog afsted. I Danmark er 18 år jo en rimelig stor ting, hvor vi kan få kørekort, købe alkohol osv. Det er bare ikke det samme i USA. Store fødselsdage i USA er “sweet 16” hvor man kan køre og 21 hvor man må drikke alkohol. Dog skal jeg lige tilføje at når man tager afsted med STS er det ikke lovligt at drikke osv. – Ligemeget hvor gammel man er.

Forventninger

Op til min fødselsdag havde min værtsmor flere gange spurgt mig, hvordan min fødselsdag skulle fejres. Det var ment i aller bedste mening OG skide sødt. Dog havde jeg så svært ved at overskue at skulle fejre min fødselsdag uden min familie og venner. Så jeg nåede aldrig rigtigt at give hende et ordentligt svar. Jeg ville gerne fejres, men vidste ikke hvordan jeg skulle planlægge det, og hvad normerne er for fødselsdage i USA. Jeg havde regnet med at det ville blive en normal dag der ikke adskilte sig fra alle andre. Derfor fortalte jeg mig selv, at min 18 års fødselsdag var ligemeget. Det er mærkeligt at fejre sin første fødselsdag uden sine forældre, og det var virkelig svært at skulle lægge sig til at sove dagen inden. Vi gør meget ud af fødselsdage i min familie og det ville jeg simpelthen ikke undvære. Ret så sentimentalt.

Sidste øjeblik

Efter at have snakket med min danske familie om det, kom jeg på at jeg kunne invitere mine tætteste veninder ud til middag. På den måde skete lidt på selve dagen, uden at det behøvede den helt store planlægning. Min værtsmor havde allerede arrangeret en fest for mig med hendes bekendskaber. Vi havde en lang snak om det, hvor jeg forklarede mine tanker og følelser til hende. Efter at have kommunikeret ordentligt med hende, fandt vi sammen frem til en løsning. Ens attitude er virkelig det vigtigste, for havde vi ikke kommunikeret, havde min 18 års fødselsdag nok set anderledes ud. Jeg er så glad for, at jeg kan snakke med min værtsmor og at hun forstår mig. På den måde kunne vi arbejde sammen om en plan der fungerede for os begge.

A-menneske?

Igennem hele januar har to veninder og jeg stået tidligt op mandag, tirsdag og torsdag for at workout kl 5.00. Vi besluttede os at gøre det, fordi der var en gratis prøveperiode hele måneden. Det har virkelig været godt, og jeg er så træt af at prøveperioden er ovre. Det har virkelig hjulpet mig på min kondi, jeg er blevet stærkere. Det har været så dejligt at få træningen overstået inden man ordentlig starter på ens dag. Det skulle min 18 års fødselsdag selvfølgelig ikke sætte en stopper for. Derfor startede min dag med morgentræning. Da jeg ankom lidt for sent stod mine veninder klar til at ønske mig stort tillykke. Det passede endda med at der var 18 mennesker på holdet. Efter vores træners ordre lavede de hver en burpee efterfulgt af en fødselsdags sang til ære for mig i slutningen af træningen.

Surprise!

Mine veninder ville tage mig med ud og spise morgenmad, men ville ikke sige hvor vi skulle hen. Det eneste jeg fik af vide var at det havde en særlig betydning. Jeg fik et lift af en af veninderne fra morgentræningen, og da vi kørte ind på parkeringspladsen havde jeg regnet den ud. Vi skulle spise morgenmad på den cafe hvor jeg mødte mine tætteste veninder første gang. Som jeg også nævner i starten af mit indlæg helt tilbage fra min første skoledag. Det i sig selv var den sødeste tanke. Da jeg så kommer ind, ser jeg en veninde stå og bestille. Selvom hun opførte sig sygt underligt, tænkte jeg ikke nærmere over det, men fulgte i stedet efter en af mine andre veninder for at finde et bord. Her ser jeg så alle mine veninder sidde samlet omkring et bord. Det tog mig ærligt virkelig lang tid, selv efter de fik sagt surprise at forstå de havde arrangeret et surpriseparty for mig! Jeg har ærligt de skønneste amerikanske veninder through all times!

Efter skole

Jeg spiste frokost med de veninder jeg også havde set om morgenen, hvilket var så hyggeligt. Min værtsmor havde ringet til cafeen og sagt at de også lige skulle servere to desserter til vores bord hvilket var så betænksomt. Efter frokosten tog jeg hjem for at ringe til familie og venner, og for at svare på lykkeønskninger fra alle mine bekendte. Om aftenen tog min værtsfamilie mig ud på en fin restaurant hvor vi fik en lækker aftensmad. De havde også købt gaver til mig, og det hele var bare så sødt! Alt i alt var min 18 års fødselsdag yderst successful, og jeg kunne ikke have drømt om en bedre dag! Og til min store overraskelse var hjemveen kun et problem aftenen inden min fødselsdag. Et par dage efter kom min værtsmors bekendtskaber også hvor jeg igen blev fejret, men denne gang med en lækker fødselsdagskage haha.

Denne dag var noget der betød så inderligt meget for mig, og jeg er så glad for alle dem der skrev og sendte breve/gaver hele vejen over til mig! Derudover så håber jeg virkelig også at det var nogenlunde interessant at læse med!

– Celina

Share:
Reading time: 4 min
Højtider, Rejser i USA

I Las Vegas til nytår

januar 6, 2019 by Celina 1 kommentar
Jeg fik ikke set det store af dette skilt, men fik et billede af en lille model i lufthavnen.

Vi er netop nu gået ind i år 2019 og jeg give en opdatering på hvordan mit nytår var. Min værtsfamilie og jeg tog nemlig på ferie til Las Vegas den 28. december, og var der helt til den 3. januar. Efter at have rejst meget rundt i Europa har jeg blandede meninger om byen. Der er gang i den, og jeg må indrømme, at jeg ønskede, jeg var 21. 21 år er nemlig alderen hvor man kan gamble i Vegas.

Stemning i byen

Når man snakker om at New York er byen der aldrig sover, så har man ikke været i Las Vegas. På hotellet i New York var der altid stille om natten, hvis man gik ned i lobbyen – det var selvfølgelig ikke fordi, jeg listede rundt omkring midt om natten, men vi ankom og rejste videre tidligt om morgen/ sent om natten. (Læs mere om min tur til New York i sommers ved at klikke her. Det er ikke tilfældet i Vegas. Lige meget om klokken var 10 om morgenen eller 3 om natten, var der gang i kasinoerne. Det syntes aldrig til at holde pause, eller holde fri, men altid i fuld sving med at sluge penge eller spytte dem ud igen. Det er meget præget af tourister, men jeg tror også det er det, der er med til at skabe frihed og stemning i byen især til nytår.

Shows

Las Vegas er ikke kun kendt for kasinoer, men også helt fantastiske shows. I den uge vi var i byen, nåede vi i alt at se 3 shows. Første aften var det bare min værtssøster og jeg inde og se et show kaldet ‘O’ af Cirque Du Soleil, som er en vildere udgave af ‘Flying SuperKids’. ‘O’ var et vandshow, men jeg er ikke helt sikker på hvad handlingen var. Det var meget abstrakt, og mit bedste bud er, at det handlede om at finde godhed omringet imellem ondskab i verdenen. Derudover så vi en “musical” om Michael Jackson med virkelige dygtige dansere, og live musik (selvfølgelig ikke fra Michael Jackson ham selv, men en dame sang nogle af hans sange, næsten til perfektion). Sidste show var med den berømte tryllekunstner David Copperfield, hvilket var så imponerende. Jeg forstår slet ikke hvordan sådan noget fungerer, men yderst talentfuld var han.

Aktiviteter

Vi havde ikke rigtig fastlagt en helt masse aktiviteter, men jeg skal love for at vi kom vidt omkring. En af dagene besøgte vi ‘The Mob Museum’, hvor man lære om historien bag Las Vegas’ gangs og mafiaer. En anden dag, ziplinede vi 35 meter oppe i luften 5 blokke (520 meter) ned af ‘The Strip’ downtown (se herre random GoPro video som jeg fandt på YouTube her). Og en helt trejde gik vi 10 km og shoppede på hovedgaden. Hvad jeg undlader at skrive om, er vores roadtrip til Grand Canyon. Dog planlægger jeg at dedikere et seperat indlæg til denne tur.

Fejring af nytår

Dagen var stille og rolig. Vi gik en tur omkring vores hotel og shoppede. Hele min familie gik senere en tur rundt til kasinoer, vi ikke havde været inde på. Senere på aftenen gik min værtssøster og jeg rundt og hyggede os med at tage billeder, og købe lir til midnat. Med hårbøjle og tiara tog vi tilbage til hotelværelset. Fra 20. etage havde vi en god udsigt ud over byen, og derfra kunne vi også se en kæmpe skærm der talte ned til at klokken slog 12. Jeg lærte min værtsfamilie hvordan man hopper ind i det nye år, hvilket er en dansk tradition. Derefter så vi et fyrværkerishow fra vinduet. Det var virkelig flot, og eftersom byen ligger ude i midten af en “ørken” så var dette fyrværkeri det eneste der var at se. Efter showet tog jeg mig et lækkert skumbad, og derefter gik jeg i seng.

Hjemve

Jeg fik meget hjemve nytårsaften, hvilket jeg ikke havde forventet. Jeg troede at julen ville være meget værre end den egentlig var, hvilken også er et eksempel på at man aldrig kan sige på forhånd hvordan ens udvekslingsår bliver. Alle oplever det forskelligt. Jeg tror, at det fordi der ikke skete så meget på min nytårsaften. Juleaften havde jeg tankerne på noget andet og beskæftiget. Men til nytår havde jeg tid til at se på snap og insta stories, og følge med i hvilken fest alle havde derhjemme. Og det gav grund til savn. Jeg er rigtig glad for alle de veninder og venner jeg har fået. Det er bareunderligt at sidde og se dem hjemme i DK have fest ovs. hvor man egentlig skulle have været. På nogle punkter kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvordan det bliver at komme hjem igen.

Hold udkig efter endnu et indlæg de kommende dage!

/ Celina

Share:
Reading time: 4 min
Højtider

Min første thanksgiving

november 25, 2018 by Celina 2 kommentarer
Nærmeste familie, som overnattede hos os et par dage efter. Så vildt at møde min værtsfamilies tætteste familiemedlemmer, som de tit snakker om!

Med ugen fri har jeg massere af tid til lige at skrive endnu et indlæg om min thanksgiving. Vi fejrer jo ikke denne højtid i Danmark, så det var en første-gangs-oplevelse for mig. Inden ugen begyndte spurgte jeg nogle af mine venner, hvad det gik ud på. Svaret kom promte og uden tøven: EATING. Og det er princippet også hvad jeg har brugt min thanksgiving på. 

Hvad fejrer man?

Thanksgiving er lidt ligesom at, vi i Danmark holder høstfest efter en god høst. Der er mange forskellige bud på, hvornår den første thanksgiving blev holdt, men den første blev angiveligt fejret i 1621. Året før kom pilgrimmene (de britiske separatister) til USA. Indianerne lærte dem at tage sig af afgrøder og dermed overlevede de den kolde vinter. Året efter (i 1621) var en god høst, og det fejrede de med en høstfest der varede tre dage. I 1863 udnævnte Præsident Abraham Lincoln officielt den sidste torsdag i november til at være national thanksgiving i USA. Læs mere her. 

Essensen er, at pilgrimmene var taknemmelige over den gode høst, og det er også hvad man fejrer den dag i dag; Taknemmelighed. Den direkte danske oversættelse for ‘thanksgiving’ er ‘taksigelse’. Og findes der en bedre måde af vise sin taknemmelighed, end at spise god mad med familien?

Hvordan fejrede jeg thanksgiving?

Jeg brugte noget af min formiddag på at se Macy’s Thanksgiving Parade. Det er den største parade i verden, med heliumballoner, flåder, marchorkester og kendte sangere der giver koncerter. Det vises i fjernsynet fra kl. 9 og varer frem til kl. 2 ca., dog sad jeg kun og så det en lille time. Så spændende syntes jeg heller ikke det var. Hele dagen kørte amerikansk fodbold i tv’et, og efter middagen, havde min familie også en tradition for at have deres egen fodboldkamp. Jeg var med til at spille selvom, jeg stadig ikke forstår reglerne. Dog var det ikke min skyld at mit hold tabte – men jeg må sige at jeg heller ikke gjorde meget for at vi skulle vinde…

Efter det blev dette års spiller kåret – og nej, det var heller ikke mig. Dette års spiller var min værtssøsters fætter, og han fik et trofæ som ligner en sølv kalkun. Hans job er så, at beholde den til næste år, hvor han atter tager den med for at give den videre til en anden. På trofæet er en række navne på alle dem, som har haft trofæet, og udover det fik alle en t-shirt med hjem. Ret sjov tradition!

Hvad spiser man? 

Kalkun var centrum i måltidet, men der var også skinke på vores thanksgiving-bord. Vi var mange mennesker, så i stedet for at sidde ved et samlet bord, sad vi ved flere små borde, og havde anrettet maden som en buffet. Inden kalkunen sættes i ovnen fyldes den med majsbrød og grønne bønner, som blev taget ud, da den var færdig. Det smagte faktisk meget godt, men jeg var meget forvirret over hvorfor de kaldte det fyld, da det lignede et fad med tør kartoffelmos. Vi fik dog både almindelig kartoffelmos og kartoffelmos lavet på søde kartofler med kanel (som helt klart var min ynglings). Med lidt forsinkelse (da retterne blev delt ud til forskellige familiemedlemmer) kom green bean casserole, som til min overraskelse smagte ret godt. Udover alt det fik vi selvfølgelig også græskartærte, men det fandt jeg ud af, at jeg ikke kan lide! Havde ellers set meget frem til et stykke af det, fordi jeg har set det så mange gange på tv!

  • Min mor og Brian i 1998
  • Brian og jeg i 2018

Hvad nok var det vildeste var at møde de mennesker som min mor boede hos da hun var herovre! Jeg sørgede virkelig for at give dem en ekstra tak, for det er deres skyld at jeg er hos min fantastiske værtsfamilie i dag!

  • Min mors og hendes værtsmor i 1998
  • Min mors værtsmor og jeg 20 år efter

I dette indlæg snakker jeg lidt mere om hvad der skete 10 måneder siden, som gjorde at jeg endte op med min nuværende værtsfamilie, men som du kan læse i min seneste tekst til mit seneste instagram billede her så løste det hele sig og jeg var rigtig glad for at tilbringe lidt tid med hende. 

God mandag! 

/ Celina

Share:
Reading time: 3 min
Page 1 of 212»

Seneste indlæg

  • 9 hurtige efterårsfund
  • Mandagsmonolog – mit år i USA
  • Graduation 2019
  • Prom 2019
  • Tøjstil i USA: En uges lookbook

Stalk mig på de social medier

Kategorier

  • Andre rejser
  • August
  • Forberedelse
  • Højtider
  • Mandags monolog
  • Mode
  • NYWC 2018
  • Rejser i USA
  • Skole
  • Skønhed
  • Studietur
  • USA

Kontaktoplysninger

E-mail: celinachr@gmail.com

Merencia er en sammentrækning af ordene Querencia og Meraki.

Find forklaringen af disse ord ved at klikke på menuen “Om Merencia” øverst på siden.

Seneste indlæg

  • 9 hurtige efterårsfund
  • Mandagsmonolog – mit år i USA
  • Graduation 2019
  • Prom 2019
  • Tøjstil i USA: En uges lookbook
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No connected account.

Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.

© 2017 copyright PREMIUMCODING // All rights reserved
Merencia was made with love by Premiumcoding