Efter længere stilhed her, er jeg endelig tilbage ved tasterne, og vil denne gang forklare lidt om prom. Siden at jeg er kommet hjem fra USA, har det været lidt svært at finde hoved og hale i livet herhjemme i Danmark. Jeg er selvfølgelig glad for at være hjemme. Men jeg synes alligevel at det var været mega svært at vænne sig til. Jeg længtes efter Texas og mit liv derovre. Det, at etablere et liv på så kort tid, få fantastiske venner og bekendtskaber, og så rejse fra det igen, er ikke nemt. Men jeg tænker, at jeg vil uddybe det i et andet indlæg.

Texas med prestige

Den 27. April blev der afholdt prom for Juniors og Seniors på Champion High School. For dem der ikke ved det, er prom et slags “galla”, som amerikanerne går rigtig meget op i, gør meget ud af, og bruger mange penge på, hahah. I første omgang havde jeg lånt en kjole af min værtsmors niece. Den var også super flot, dog forelskede jeg mig i en anden kjole, da vi var ude for at købe sko. Jeg var så priviligeret, at jeg havde muligheden for at få den i stedet for, hvilet jeg var super glad for. Kjolerne er også lidt noget andet, end hvad man ville tage på til en fin begivenhed til Danmark, som jeg havde givet eksempler på, og skrevet lidt om her, inden jeg tog afsted.

Forberedelser

Jeg fik både manicure/pedicure lavet og mit hår opsat af en frisør. Helt billigt blev det ikke, men jeg vil sige, at man sagtens kunne have gjort det på et budget. Hvis man selv står og skal til USA, vil jeg anbefale, at man gemmer nogle penge netop til prom. For jeg nød virkelig at få den fulde oplevelse uden at skulle begrænse mig. Og så synes jeg også, at det var ret dejligt, at jeg kunne vælge præcis den kjole, jeg havde lyst til at have på. Det var en stor aften for mig, og det var en virkelig fed oplevelse at få med.

Jeg blev inviteret til prom af en af mine gode venner på normal vis med et “promposal”. Uheldigvis havde han taget fejl af “danish” og “dutch”, og kom til at skrive skiltet med invitationen på hollandsk. Men det er jo tanken der tæller, haha. Når man er junior, får man en corsage af ens date. Det er et armbånd med blomster på til hånden, som matcher kjolen. Når man så er senior, får man en lille buket i stedet for. Min date var så betænksom at give mig begge dele, så jeg kunne prøve begge dele. Han hentede mig, inden vi tog billeder ved golfklubben, og var inde for at møde min værstfamilie, hvilket er en meget amerikansk kutyme. Han var en gentleman med stor stil, en virkelig flink fyr og en god ven. Derfor er jeg glad for, at det var ham, der spurgte mig til prom.

Pre-party?

Det var en tradition at alle eleverne mødtes ved en golfclub for at tage billeder sammen. Vi var en gruppe på 16, som gik sammen for at spise en fælles aftensmad den aften. Derudover lejede vi også en party bus sammen, og det var vores lift både til og fra festen. Det er selvfølgelig en anden måde at feste på, fordi man ikke drikker sådan en aften. Men på den anden side, så har man ikke det samme behov for at være påvirket, fordi der ikke er nogen andre, der gør det. Man lærer at have det sjovt sammen uden at drikke alkohol, hvilket jeg faktisk også synes, er en vigtig lektie.

Alt i alt

Alt i alt var det virkelig en god aften, hvor jeg fik lov til at føle mig som en rigtig prinsesse i den smukkeste “bal kjole”. Til festen som var arrangeret af skolen, dansede vi, sang med på sangene dj’en spillede og hyggede os. Senere var jeg til en efterfest, hvilket også var super sjovt. Det var ligesom her, at det gik op for mig, hvor godt jeg passede ind i Boerne, og hvor godt jeg havde det. Jeg har fået så mange gode venner og veninder, og det er så trist, at mit år allerede er ovre 🙁 Og så kan man jo heller ikke undgå at komme til at savne dem endnu mere, når man sidder og tænker tilbage på sådan en god aften. Jeg håber, at jeg får set dem alle sammen igen meget snart.

Min oprindelige tanke med dette indlæg var både at skrive om prom og graduation. Jeg valgte halvvejs at dele det op i 2 indlæg, så de ikke bliver aaaaalt for lange og kedelige at læse. Derfor regner jeg med, at der, om et par dage, kommer endnu et indlæg, hvor jeg skriver lidt om dimissionen. Men for nu; tak fordi du læste med denne gang!