Den store offentliggørelse!

Det virker måske en smule plat, men for mig er det her en virkelig stor ting! Bloggen blev ret hurtigt et sted, hvor jeg kunne udfylde mig kreativt, og lige siden jeg startede, har jeg haft lyst til at lære mere og mere og mere. På den måde opstod min ønske for at skabe noget der var 100% mit.

Jeg har været så glad for at starte min blog på Nouw, og så skide lykkelig fordi, jeg valgte at starte der. Dog har jeg haft et brændende ønske om at videreudvikle bloggen, så jeg selv fik flere muligheder for design og opsætning af min side. Og det må man da sige jeg har fået nu! Det føles så fantastisk at få så meget kontrol over websitet, selvom jeg startede det hele fra bunden, uden erfaring med programmering. Dog har jeg selvfølgelig fået hjælp til det udefra, med folk der har forstand på den slags.

Navnet udtales meget lig som det staves, (Mer-ren-ci-a) men hovedsagen er for mig altså ikke om det staves eller siges rigtigt. Men at det giver mening i forhold til mit indhold og min vision med hjemmesiden.

Anyway, så vil jeg ønske dig rigtig mange gange velkommen til min nye website, feel free to look around!

Selvom jeg føler mig udmattet føler jeg alligevel en træng til at skrive. I dag var nemlig en god dag. First period var fotografering, og ærligt, jeg elskede det. Vi havde først teori om cyanotype fotografier, og derefter lavede vi vores egne. Selvom min så virkelig grim ud til sidst, lærte jeg en virkelig flink pige at kende, og det gav mig en god start på dagen. Second period var Yearbook hvilket jeg virkelig ser frem til at komme i gang med. Den klasse er så meget mere end bare at lære, fordi der også er business inddraget i det, og det er so far mit ynglingsfag. Læreren er fantastisk, og jeg er sikker på at vi nok skal få lavet en fed bog i slutningen af året, selvom det lød lidt stressende med deadlines. Jeg er jo både kendt i Adobe lightroom og Adobe photoshop og oveni det har jeg et kamera, så mon ikke jeg kommer til at bidrage med noget af min erfaring og viden. Government i third period var kind of standard, altså jeg skal jo tage faget, men eleverne og læreren var venlige. Til lunch fik jeg lavet mit eget student ID og fik et off campus sticker, så det var optur og knap så frusterende ift i går. Last period var Floral Design, hvor vi fik en masse info om klassens forskellige events. Vi skal både designe blomster til et bryllup og en begravelse, så det skal nok blive interessant. Jeg går helt klart i seng med en positiv følelse, og det hele så lysere ud i dag. Jeg tror bare jeg skal give mig selv lov til at være forvirret, for jeg starter jo trods alt helt fra scratch.

Dagen højdepunkt var at vi i Yearbook klassen skulle lave en reklame fordi prisen for en 2019 Yearbook stiger den 1. September. Den i klassen der havde lavet den bedste reklame ville få den udgivet på deres Instagram profil, og gæt hvem der vandt!!! Det gjorde jeg. De var mega imponeret over at jeg kunne finde ud af photoshop, og var vilde med mit layout. Hvor fedt er det ikke lige??

Jeg tror ikke, jeg har været så nervøs før. Nervøs for ikke at passe ind, for at stå alene, og for at give et dårligt førstehåndsindtryk. Mange gange er jeg blevet fortalt, at jeg giver det værste førstehåndsindtryk, og at folk tror værre ting om min personlighed end de oplever når de lærer mig ordentligt at kende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det sat sig ret dybt i mig, at så mange har fortalt mig det så mange gange, så nu er jeg gået hen og blevet rædselsslagen for overhovedet at give et førstehåndsindtryk. Og det er nok årsagen til, at jeg virker stille, genert og tilbageholden første skoledag. Det hjalp, at jeg havde mødt 5 andre piger inden vi startede, og planlagt en morgenmad sammen inden skolen startede kl 8.45. På den måde fik jeg også et lift til skolen, og en at følges med ind i den kæmpe bygning med elever alle vegne. Det var som taget ud fra en film. Da klokken ringede og alle eleverne stormede afsted til deres klasse, kunne jeg ikke lade være med at føle det hele overvældende. Tysk level 4 er en lille klasse med gode elever der faktisk er bedre til tysk end de selv tror. Fashion design var lige min kop te selvom jeg var sammen med junoirs. Klassen var fuld af kreative og eksperimenterende personligheder, og jeg er sikker på at det bliver en 3 sjove timer. Engelsk i sidste modul var dog mere anderledes. Jeg blev spurgt om jeg var den assisterende lærer, og om vi havde græs og en sol i Danmark? Jeg har dog svært ved at finde ud af hvor seriøst de spørgsmål var. Måske ikke helt den gruppe af mennesker jeg klinger bedst med, men niveauet skal bestemt ikke være højere. Det gik så hurtigt. Lige nu føler jeg at det bliver et langt år, og at jeg er alt for anderledes til at passe ind med seniors – de har alle kørekort og fri i sidste modul, og derfor virker det lidt uoverskueligt at skulle være på linje med dem og try to keep up with them. Jeg kommer jo nok til at være afhængig af en chauffør, og selvom de er søde kan jeg jo ikke regne med at de skal det samme som mig hele tiden. For eksempel fik jeg lov af vice inspektøren til at go off campus til lunch, fordi det var det de andre jeg kendte gjorde. Så vi kørte hen til en drengs hus, og da jeg havde spist der, og skulle tilbage til skolen, fandt jeg ud af, at ingen skulle tilbage til skolen igen. Dog var moderen hjemme og sød at køre mig. Hvad havde jeg gjort hvis ikke hun havde været hjemme? Jeg prøver at fortælle mig selv at det hele nok skal gå, og at jeg bare lige skal give mig selv en chance for at finde fodfæste, men alligevel? Folk var interesseret i at høre om mig som en udvekslingsstudent, men mere interesseret i at catch up med deres venner efter en hel sommerferie. Jeg er en af de få der er ny, mens alle de andre har været her forever og kender hinanden i forvejen. Som man nok kan høre har jeg haft en hård dag, og trænger til at sove nu. Forhåbentlig kan en god nats søvn få det hele til at se lidt lysere ud.

Derudover overvejer jeg at skrive på engelsk? Jeg får sværere og sværere ved at holde mit sprog på dansk, og jeg tror også at det kunne være sjovt at kigge tilbage på hvordan mit sprog ændrer sig igennem året. Send gerne en pb, og lad mig høre hvad i tænker.

Sweet dreams

– Celina

Helt ærligt, så føles det hele som en drøm. Jeg føler jeg lever mit liv gennem en anden, og kan se det hele udefra. Måske er det en slags drømmeboble. Uanset hvad, så er det her i hvert fald fedt. Vi er taget til Ocean City, og jeg elsker allerede dette område. Billedet ovenover er taget i det sødeste, flotteste og hyggeligste beach house jeg nogenside har set. Hele familien er taget afsted, for at bo i denne lejlighed til mandag. Vi er sammen med nogle virkelig humoristiske, energiske og flinke mennesker og stemningen er virkelig i top. Vi bor to blokke fra stranden og det er så lækkert. Vejret er godt og her til aften har vi været den anden side af broen, ved Marmora, har vi været på en lækker fiskerestaurant.

Det er en helt anden måde at leve livet på her. Man kan føle den feriestemning her. Det dufter sågar anderledes end hjemme i Texas. Folk kommer fra nær og fjern for at tage til stranden, bo, spise, bade, nyder solen og hinandens selvskab. Bare for at slappe af et par uger, for atter at vende tilbage til hverdagens virvar. Der er ingen der har travlt med noget som helst, alle smiler og er glade. Det sjove ved USA er, at det er så stort et land – eller nærmere, – at det har indflydelse på kulturen. Der er ikke kun plads til en hel del i det berømte rampelyset, som de kendte får. Der er også plads til mange flere kendskaber, identiteter, målgrupper, forretninger og selvfølgelig penge. Jeg har været rigtig overrasket over hvor let det, udefra set, er, at drive sin egen lille forretning i dette kæmpe land. Du kan vælge lige den karriere du gerne vil have. Fordi der er et marked for det, et eller andet sted. Du kan få dit eget firma op at køre. Fordi der er en målgruppe for det, et eller andet sted. Det er så vildt at se, høre og opleve, så faktisk er det mega svært at sætte ord på. Dog så er jeg virkelig fascineret af landet, og dens evne til at holde på så mange muligheder, drømme og visioner, for så mange mennesker. Det er noget helst specielt og unikt.

At se solen stå op, tilbringe det meste af dagen på stranden, læse en god bog, spise frokost på den lokale sandwichbar, tage lange terapeutiske cykelture, gøre brug af gårdagens shoppetur, grille på rooftoppen, og spille kort efter solen er gået ned, alt imens man næsten altid kan høre bølgernes beroligende lyd, mærke solens stråler og i godt selvskab – ER indbegrebet af ferie. Og det er præcis det vi får dagen til at gå med. Menneskerne er så fantastiske, og jeg tror at en ting danskere burde blive bedre til er at snakke med fremmende. Her i Ocean City har jeg følt at alt er gået op i en højere enhed, ene og alene fordi menneskerne omkring mig og jeg selv, har gidet at gøre os den ulejlighed til at åbne os en lille smule op, og have det mega grinern sammen. Alle finder tilfredsstillelse i at befinde sig i et selvskab, hvor der er plads til at man kan være sig selv, og blive set. Jeg er altså ved at blive ret hooked på denne by. Men alligevel er vi jo også kommet hertil med stil. Da vi ankom til lufthavnen var det nemlig blevet arrangeret at en flot hvid limosine skulle køre os fra Philadelphia til Ocean City.

En af dagene vågnede jeg op om morgenen og regnede med at vi skulle ud og parasaile. På grund af en begyndende torden i den fjerneste horisont, blev turen afblæst, lige som jeg havde smurt hele kroppen ind i solcreme. Så vi vendte tilbage lejligheden, hvor det blev annonceret at stranden var blevet lukket og at de meldte tordenstrorm. Og det skal jeg da lige love for vi fik. Alligevel er der noget afslappende ferieagtigt over at blive inde døre. At læse en bog færdig, spille kort, spise et lækkert hjemmelavet måltid, og blive en smule frustreret over ikke at kunne gå udenfor. Ærligt, så er jeg fascineret af regnet, efter at have set The Rain, for regnen er en naturlig ting, der hjælper os, som er fredfyldt og alligevel er det så voldsomt, når man hører det piske ned, ser lynet oplyse adskillige rum, og hører bragende som om de var lige udenfor. Den bedste følelse er dog, at være inde i varmen, have det sjovt, grine og hygge sig med sin amerikanske familie og venner.

Søndagen blev brugt på endelig at komme ud og parasaile. Om jeg var nervøs? Ja.. Jeg elsker at overskride mine grænser og adrenalinkicks men bliver altid så skide nervøs når jeg gør det. Dog var det en virkelig fantastisk oplevelse. Man kunne se alt deroppe fra, og det var slet ikke så vildt som jeg havde regnet med. Det var faktisk ret afslappende. Derudover gik vi op og ned at boradwalken resten af dagen. Hvor solen bagede ned i nakken, mennesker var pakket overalt, butikker der emmer alt lige fra eremitkrebs til sharons og pizzaslides, de kolde airconditions og rutsjebaner. Stemningen var i top og shopping kursen var lagt. Og hvem skulle have troet at en dansemaskine, ligesom den i filmen The Kissing Booth var skide sjov? Forunderlige finurligheder sker når man tør kaste sig ud i tingene og prøve noget nyt. Og det tror jeg i hvert fald også at de to damer over 40 vi havde med os fandt ud af, da vi slæbte dem med ind i et hurlumhejhus ligesom det i filmen Grease. Hvorom alting er, så fik vi os i hvert fald et godt grin, og det var en god måde at sige farvel til byen og en vidunderlig ferie.

– Celina

Jeg har nu tilbragt 6 dage i Texas, og jeg føler mig allerede tilpas og hjemme her. Jeg kan ikke beskrive hvor godt familien har taget imod mig og hvor velkommen jeg har følt mig i deres hus. Jeg var mega nervøs i Newarks lufthavn, og da flyet landede i San Antonio, steg nervøsitet yderligere.

Jeg var blevet placeret imellem to ægtefæller, og da jeg spurgte, om de ville sidde ved siden af hinanden, forklarede de at damen bedst kunne lide at sidde ved vinduet og manden bedst kunne lide at sidde ved gangen. Derfor fik jeg mig en virkelig god snak med dem i flyet, og de var så flinke.

Min værtsfamilie havde fortalt mig, at deres pige ikke ville være i lufthavnen, når jeg kom. Så jeg fik mig noget af en overraskelse da hun stod med det flotteste skilt i velkomsthallen og ventede på mig.

Jeg havde været i tvivl om hvorvidt, at manden ville give mig et knus som gestus, men det viste sig ikke at være noget problem. Jeg kunne ikke rigtig sige noget udover det kæmpe smil der havde bredt sig på mine læber, så jeg krammede først min værtssøster, værtsfar og sidst min værtsmor som begyndte at fælde et par tårer. Hun fortalte mig at hun havde ventet på mig så lang tid, og de ord rørte mig helt ind til hjertet.

Imens der blev taget billeder, kom manden jeg havde siddet ved siden af hen til min værtsfamilie, og fortalte dem, at de godt kunne se frem til at have mig, for jeg var en fantastisk person. Hvor sødt er det ikke lige? Det tror jeg aldrig ville ske i Danmark.

Da vi gik hen for at samle bagagen op, begyndte jeg dog at snakke, for jeg snakker for det meste en smule mere, når jeg er nervøs. Min værtsmor var virkelig overrasket over at mit engelsk var så godt, for hun havde regnet med, at det ville være ligesom min mor, som havde en forfærdelig hovedpine den første måned, haha.

Det første jeg gjorde, da jeg kom til huset, var at tage mine sko af, og alle begyndte at grine. Det gør man åbenbart ikke i USA.

Det er et kæmpe hus, og så langt fra hvad, jeg kommer fra hjemme i Danmark. Men jeg har forelsket mig i den rustikke stil og deres pool. De beder bordbøn, går i kirke om søndagen, har en rengøringskone, og lige nu lever jeg i min egen lille boble, indenfor husets og dets beboers trygge rammer. Dog glæder jeg mig til at starte i skole, så jeg har nogle at hœnge ud med også.

Dog synes jeg virkelig, at min hostsøster er sød, og vi er faldet så godt i hak med hinanden, at vi griner og joker efter ikke engang ÉN uge.

Jeg har fået mit eget værelse og badeværelse, med en udgang direkte til terrassen med poolen. De har givet mig lov til at dekorere det, som jeg vil, men har ikke rigtig haft noget at hænge op..

Den første dag var vi både i banken, henne på min nye skole, vi fik min telefon fikset med et nyt nummer og sim-kort, OG så var vi i et kæmpe indkøbscenter. STS har en speciel aftale med T-Mobile, så vi fik alle udleveret sim-korts ved welcome campen, som vi bare kunne aktiverer. Nogle mobiler kan nemlig ikke forbindes med alle mobiloperatører, så man bliver nødt til at købe en ny mobil. På min nye skole var alle så søde, men de vil have at jeg har et bevis for at jeg har haft skoldkopper, hvilket jeg ikke har. Derfor har vi været nødt til at gå til min værtsfamilies egen læge – Bare for et stykke papir, og det forsagede en masse forvirring.

I indkøbscenteret skete der en masse. Jeg mødte 4 danskere!! De viste mig hvor rugbrødet, leverpostejen og kærgården smøren var, hahah. Da vi skulle betale var der en af sackerene der var så optaget af at kigge på mig, at han brugte omkring 8 poser, med 2-4 ting i hver. Det tog en evighed!

Da vi kom igen i fredag var han der igen, og løb igennem butikken efter os?? Det var så underligt.

Min værtsfamilie siger igen og igen hvordan jeg bare passer lige ind i deres familie, og hvor hurtig jeg har været til at tilpasse mig, og det gør mig så glad. Jeg har lavet dansk mad til dem (Frikadeller med brun sovs og kartofler, rødgrød med fløde, og rugbrød med leverpostej), og givet dem gaver for at vise dem hvor taknemmelig jeg er for deres gæstfrihed, men jeg har seriøst ingen ide om hvordan jeg nogensinde skal takke dem nok – selvom min værtsmor begyndte at græde da hun så smukkeskrinet med en indgraveret hilsen.

Jeg elsker det her sted, men jeg nyder dog i lige så høj grad at fortælle om Danmark’s kultur ovs. De er alle meget fascineret over vores måde at gøre det på, over at vi snakker vores eget sprog, er et selvstændigt land, og har vores egen valuta. De troede der var sand over det hele fordi vi alle bor så tæt på strande, at vi snakkede tysk og tilbragte meget tid i England, fordi det ikke ser ud til at være særlig langt væk på kortet. Men altså man skal jo lærer noget nyt hver dag. Jeg lærer så mange ord og udtalelser, at jeg nogengange har svært ved at skrive og snakke dansk. Hvad dog er endnu sværere er at switche imellem begge sprog.

Der er nat i Texas nu, så dette var blot en opdatering fra mig af, her fra morgenstunden, dansk tid.

Hav en dejlig tirsdag!

– Celina