Helt ærligt, så føles det hele som en drøm. Jeg føler jeg lever mit liv gennem en anden, og kan se det hele udefra. Måske er det en slags drømmeboble. Uanset hvad, så er det her i hvert fald fedt. Vi er taget til Ocean City, og jeg elsker allerede dette område. Billedet ovenover er taget i det sødeste, flotteste og hyggeligste beach house jeg nogenside har set. Hele familien er taget afsted, for at bo i denne lejlighed til mandag. Vi er sammen med nogle virkelig humoristiske, energiske og flinke mennesker og stemningen er virkelig i top. Vi bor to blokke fra stranden og det er så lækkert. Vejret er godt og her til aften har vi været den anden side af broen, ved Marmora, har vi været på en lækker fiskerestaurant.

Det er en helt anden måde at leve livet på her. Man kan føle den feriestemning her. Det dufter sågar anderledes end hjemme i Texas. Folk kommer fra nær og fjern for at tage til stranden, bo, spise, bade, nyder solen og hinandens selvskab. Bare for at slappe af et par uger, for atter at vende tilbage til hverdagens virvar. Der er ingen der har travlt med noget som helst, alle smiler og er glade. Det sjove ved USA er, at det er så stort et land – eller nærmere, – at det har indflydelse på kulturen. Der er ikke kun plads til en hel del i det berømte rampelyset, som de kendte får. Der er også plads til mange flere kendskaber, identiteter, målgrupper, forretninger og selvfølgelig penge. Jeg har været rigtig overrasket over hvor let det, udefra set, er, at drive sin egen lille forretning i dette kæmpe land. Du kan vælge lige den karriere du gerne vil have. Fordi der er et marked for det, et eller andet sted. Du kan få dit eget firma op at køre. Fordi der er en målgruppe for det, et eller andet sted. Det er så vildt at se, høre og opleve, så faktisk er det mega svært at sætte ord på. Dog så er jeg virkelig fascineret af landet, og dens evne til at holde på så mange muligheder, drømme og visioner, for så mange mennesker. Det er noget helst specielt og unikt.

At se solen stå op, tilbringe det meste af dagen på stranden, læse en god bog, spise frokost på den lokale sandwichbar, tage lange terapeutiske cykelture, gøre brug af gårdagens shoppetur, grille på rooftoppen, og spille kort efter solen er gået ned, alt imens man næsten altid kan høre bølgernes beroligende lyd, mærke solens stråler og i godt selvskab – ER indbegrebet af ferie. Og det er præcis det vi får dagen til at gå med. Menneskerne er så fantastiske, og jeg tror at en ting danskere burde blive bedre til er at snakke med fremmende. Her i Ocean City har jeg følt at alt er gået op i en højere enhed, ene og alene fordi menneskerne omkring mig og jeg selv, har gidet at gøre os den ulejlighed til at åbne os en lille smule op, og have det mega grinern sammen. Alle finder tilfredsstillelse i at befinde sig i et selvskab, hvor der er plads til at man kan være sig selv, og blive set. Jeg er altså ved at blive ret hooked på denne by. Men alligevel er vi jo også kommet hertil med stil. Da vi ankom til lufthavnen var det nemlig blevet arrangeret at en flot hvid limosine skulle køre os fra Philadelphia til Ocean City.

En af dagene vågnede jeg op om morgenen og regnede med at vi skulle ud og parasaile. På grund af en begyndende torden i den fjerneste horisont, blev turen afblæst, lige som jeg havde smurt hele kroppen ind i solcreme. Så vi vendte tilbage lejligheden, hvor det blev annonceret at stranden var blevet lukket og at de meldte tordenstrorm. Og det skal jeg da lige love for vi fik. Alligevel er der noget afslappende ferieagtigt over at blive inde døre. At læse en bog færdig, spille kort, spise et lækkert hjemmelavet måltid, og blive en smule frustreret over ikke at kunne gå udenfor. Ærligt, så er jeg fascineret af regnet, efter at have set The Rain, for regnen er en naturlig ting, der hjælper os, som er fredfyldt og alligevel er det så voldsomt, når man hører det piske ned, ser lynet oplyse adskillige rum, og hører bragende som om de var lige udenfor. Den bedste følelse er dog, at være inde i varmen, have det sjovt, grine og hygge sig med sin amerikanske familie og venner.

Søndagen blev brugt på endelig at komme ud og parasaile. Om jeg var nervøs? Ja.. Jeg elsker at overskride mine grænser og adrenalinkicks men bliver altid så skide nervøs når jeg gør det. Dog var det en virkelig fantastisk oplevelse. Man kunne se alt deroppe fra, og det var slet ikke så vildt som jeg havde regnet med. Det var faktisk ret afslappende. Derudover gik vi op og ned at boradwalken resten af dagen. Hvor solen bagede ned i nakken, mennesker var pakket overalt, butikker der emmer alt lige fra eremitkrebs til sharons og pizzaslides, de kolde airconditions og rutsjebaner. Stemningen var i top og shopping kursen var lagt. Og hvem skulle have troet at en dansemaskine, ligesom den i filmen The Kissing Booth var skide sjov? Forunderlige finurligheder sker når man tør kaste sig ud i tingene og prøve noget nyt. Og det tror jeg i hvert fald også at de to damer over 40 vi havde med os fandt ud af, da vi slæbte dem med ind i et hurlumhejhus ligesom det i filmen Grease. Hvorom alting er, så fik vi os i hvert fald et godt grin, og det var en god måde at sige farvel til byen og en vidunderlig ferie.

– Celina