Med ugen fri har jeg massere af tid til lige at skrive endnu et indlæg om min thanksgiving. Vi fejrer jo ikke denne højtid i Danmark, så det var en første-gangs-oplevelse for mig. Inden ugen begyndte spurgte jeg nogle af mine venner, hvad det gik ud på. Svaret kom promte og uden tøven: EATING. Og det er princippet også hvad jeg har brugt min thanksgiving på. 

Hvad fejrer man?

Thanksgiving er lidt ligesom at, vi i Danmark holder høstfest efter en god høst. Der er mange forskellige bud på, hvornår den første thanksgiving blev holdt, men den første blev angiveligt fejret i 1621. Året før kom pilgrimmene (de britiske separatister) til USA. Indianerne lærte dem at tage sig af afgrøder og dermed overlevede de den kolde vinter. Året efter (i 1621) var en god høst, og det fejrede de med en høstfest der varede tre dage. I 1863 udnævnte Præsident Abraham Lincoln officielt den sidste torsdag i november til at være national thanksgiving i USA. Læs mere her. 

Essensen er, at pilgrimmene var taknemmelige over den gode høst, og det er også hvad man fejrer den dag i dag; Taknemmelighed. Den direkte danske oversættelse for ‘thanksgiving’ er ‘taksigelse’. Og findes der en bedre måde af vise sin taknemmelighed, end at spise god mad med familien?

Hvordan fejrede jeg thanksgiving?

Jeg brugte noget af min formiddag på at se Macy’s Thanksgiving Parade. Det er den største parade i verden, med heliumballoner, flåder, marchorkester og kendte sangere der giver koncerter. Det vises i fjernsynet fra kl. 9 og varer frem til kl. 2 ca., dog sad jeg kun og så det en lille time. Så spændende syntes jeg heller ikke det var. Hele dagen kørte amerikansk fodbold i tv’et, og efter middagen, havde min familie også en tradition for at have deres egen fodboldkamp. Jeg var med til at spille selvom, jeg stadig ikke forstår reglerne. Dog var det ikke min skyld at mit hold tabte – men jeg må sige at jeg heller ikke gjorde meget for at vi skulle vinde…

Efter det blev dette års spiller kåret – og nej, det var heller ikke mig. Dette års spiller var min værtssøsters fætter, og han fik et trofæ som ligner en sølv kalkun. Hans job er så, at beholde den til næste år, hvor han atter tager den med for at give den videre til en anden. På trofæet er en række navne på alle dem, som har haft trofæet, og udover det fik alle en t-shirt med hjem. Ret sjov tradition!

Hvad spiser man? 

Kalkun var centrum i måltidet, men der var også skinke på vores thanksgiving-bord. Vi var mange mennesker, så i stedet for at sidde ved et samlet bord, sad vi ved flere små borde, og havde anrettet maden som en buffet. Inden kalkunen sættes i ovnen fyldes den med majsbrød og grønne bønner, som blev taget ud, da den var færdig. Det smagte faktisk meget godt, men jeg var meget forvirret over hvorfor de kaldte det fyld, da det lignede et fad med tør kartoffelmos. Vi fik dog både almindelig kartoffelmos og kartoffelmos lavet på søde kartofler med kanel (som helt klart var min ynglings). Med lidt forsinkelse (da retterne blev delt ud til forskellige familiemedlemmer) kom green bean casserole, som til min overraskelse smagte ret godt. Udover alt det fik vi selvfølgelig også græskartærte, men det fandt jeg ud af, at jeg ikke kan lide! Havde ellers set meget frem til et stykke af det, fordi jeg har set det så mange gange på tv!

Hvad nok var det vildeste var at møde de mennesker som min mor boede hos da hun var herovre! Jeg sørgede virkelig for at give dem en ekstra tak, for det er deres skyld at jeg er hos min fantastiske værtsfamilie i dag!

I dette indlæg snakker jeg lidt mere om hvad der skete 10 måneder siden, som gjorde at jeg endte op med min nuværende værtsfamilie, men som du kan læse i min seneste tekst til mit seneste instagram billede her så løste det hele sig og jeg var rigtig glad for at tilbringe lidt tid med hende. 

God mandag! 

/ Celina