Den sidste måned her i USA er rimelig underlig. Jeg har travlt med så meget, men alligevel sker der ikke det helt store i skolen. Så på den måde føler jeg, at jeg alligevel ikke laver noget. Snart skal jeg til at sige farvel til mit nyetableret liv i USA. Jeg føler ellers lige, at jeg har fundet fodfæste og fundet min plads i Boerne. Det er så mærkeligt at tænke på, at jeg ikke var i USA for et år siden. Jeg føler, at jeg har boet her i meget længere end et år, og alligevel føler jeg, at jeg landede i San Antonio lufthavn sidste uge. Det er så ambivalent! Læs HER hvilke tanker, jeg havde om min tur til USA for et år siden!

Selvom det er over en måned siden, at vi fejrede påske, så har jeg alligevel lige lyst til at skrive et indlæg om det. Fordi det her var noget af en oplevelse. Højtider er der hvor du længtes mest efter hjem, men det er også der, hvor du får den største indsigt i en anden kultur. Min værtsfamilie skulle til et volleyball turnering med min værtssøster, så det fik mig til at tænke ud af boksen.

En anden værtsfamilie til påske

Som jeg nok har nævnt et par gange, så var min mor i USA for 25 år siden (LÆS MIN MORS ARTIKEL HER). Hendes bedste ven, Randy, og hende holdte kontakten over årene. Inden jeg tog til USA, var der faktisk snak om, at jeg skulle bo hos dem i stedet for min nuværende værtsfamilie. Da jeg ikke kunne holde en amerikansk påske med min værtsfamilie, tænkte jeg derfor skrev jeg til Randy’s familie. Vi havde fri fra skole i 4 dage, og deres ældste datter på min alder var hjemme fra college. De bor 3 1/2 times kørsel fra Boerne, men det passede perfekt med, at min egen værtsfamilie kørte forbi Stephenville på deres vej til volleyball turneringen.

Inden jeg tog til USA, var der lidt forvirring omkring hvilken værtsfamilie, som jeg skulle bo hos. Der var hele 3 familier oppe og vende. Grunden til at denne familie ikke kunne have mig boende, er fordi de solgte deres hus, og har dette år gået igennem en kæmpe flytning. De bor stadig i en RV, men vi tilbragte kun en af nætterne her, hvilket faktisk var ganske hyggeligt. De er den sødeste lille familie, og jeg er så glad for at jeg fik muligheden for at lære dem at kende og tilbringe tid sammen med dem!

Nye bekendtsskaber

Meda, som er den ældste datter i familien, er opkaldt efter min mors veninde. Min mor og veninden, Mette, besøgte USA i 1998, som en del af et skoleprojekt. Der mødte de Randy og hans nuværende kone, Jennifer. Randy kunne så godt lide navnet Mette, at han holdte ved det, lige indtil han fik en datter, og kunne kalde hende Meda. Jeg har fulgt hende på Instagram i rigtig lang tid, og min mor har mange gange fortalt mig om deres familie. Derfor har jeg følt en stor tilknytning til dem, og derfor var det så vildt endelig at møde dem.

Meda og jeg havde en rigtig god kemi imellem os lige fra starten. Vi kørte meget rundt omkring Stephenville, og havde gode snakke med hende. Jeg mødte også mange af hendes veninder, som også var søde. Jeg ved allerede nu, at hende og jeg kommer til at holde kontakten i mange år! Jeg håber så meget, at jeg også kommer til at tilbringe mere tid med hende i fremtiden. Udover Meda, har de også en datter på min lillesøsters alder. Mabry var virkelig også sød, og hun var virkelig en interessant person at lære at kende. Til sidst er der deres adopteret søn, Evan. Han var en lille spilopmager, men hold nu op hvor var han den flinkeste lille fyr!

Det vilde western

Vi fik faktisk nået rigtig meget på blot 4 dage. Jeg tog derop sidst på dagen den 18. april. Vi startede den 19. april med at se et forstilling i et theater. Senere brugte vi det meste af dagen i Fort Worth Stock-Yards. The stockyards er et distrikt i byen, hvor det hele ser western ud. Midt på dagen kommer der cowboys på heste ned ad gaden mens de hyrder ‘longhorns’ køer. Det var virkelig en speciel oplevelse, fordi det er bare indbegrebet af Texas. De viste mig også Billy Bob’s, som er et ret kendt rodeo og natklub. Vi skypede med min mor aftenen inden, som sagde, at Randy også viste hende Billy Bob’s, så det var derfor vi tog derhen også. Hun påstår at det den gang var verdens største natklub, men er ikke helt sikker på, om den stadig er det…

USA’s måde at fejre påske på

Lørdag den 20. april fejrede vi påske. Tidligt om morgen tog vi hen til parken for at se på, at Evan deltog i en kæmpe æggejagt. Vi fik taget billeder med adskillige påskeharer og senere dip dyede vi hårdkogte æg. Vi spiste aftensmad hos en vennefamilie som havde inviteret os til en grillaften.

En sjov tradition er cascarones, som er en æggeskal med konfetti i. Om aftenen blev de gemt rundt om i haven, og så gik os ældre børn på æggejagt. Når man har fundet et æg, løber man op til en af de andre, og knuser skallen over hovedet på dem, så der er konfetti ud over det hele. Drengene ville selvfølgelig have det lidt vildere, så de klaskede skallerne i baghovedet af hinanden (hvilket altså gør ret nas).

Den sidste dag brugte vi på at hygge med noget der lignede en påskefrokost, og så tog vi til en sø, hvor vi roede kajak, og jeg stod på et paddle board for første gang! Det var så god en weekend! Jeg er så glad for, at det passede med, at de havde tid til, at have mig på besøg hen over påsken.

Is everything bigger in Texas?

Det var anderledes måde at fejre påske på i forhold til Danmark men alligevel ikke overgjort. I USA er traditioner ikke rigtigt noget, som de går helt så meget op i. Jeg tror de tager lidt mere let på det herovre, hvorimod højtider består af en længere række “ritualer” i Danmark. Selvom de er meget troende i USA, så er mange af deres traditioner kun for at producenter kan tjene ekstra penge. Jeg tror, at det er derfor, at man har en forestilling om at traditioner fejres større og vildere i USA.

Jeg savnede påskefrokoster og snaps, men det må vente til næste år, hahah! Sidst men ikke mindst håber jeg, at du havde en rigtig god (forsinket) påske!

– Celina