Selvom jeg føler mig udmattet føler jeg alligevel en træng til at skrive. I dag var nemlig en god dag. First period var fotografering, og ærligt, jeg elskede det. Vi havde først teori om cyanotype fotografier, og derefter lavede vi vores egne. Selvom min så virkelig grim ud til sidst, lærte jeg en virkelig flink pige at kende, og det gav mig en god start på dagen. Second period var Yearbook hvilket jeg virkelig ser frem til at komme i gang med. Den klasse er så meget mere end bare at lære, fordi der også er business inddraget i det, og det er so far mit ynglingsfag. Læreren er fantastisk, og jeg er sikker på at vi nok skal få lavet en fed bog i slutningen af året, selvom det lød lidt stressende med deadlines. Jeg er jo både kendt i Adobe lightroom og Adobe photoshop og oveni det har jeg et kamera, så mon ikke jeg kommer til at bidrage med noget af min erfaring og viden. Government i third period var kind of standard, altså jeg skal jo tage faget, men eleverne og læreren var venlige. Til lunch fik jeg lavet mit eget student ID og fik et off campus sticker, så det var optur og knap så frusterende ift i går. Last period var Floral Design, hvor vi fik en masse info om klassens forskellige events. Vi skal både designe blomster til et bryllup og en begravelse, så det skal nok blive interessant. Jeg går helt klart i seng med en positiv følelse, og det hele så lysere ud i dag. Jeg tror bare jeg skal give mig selv lov til at være forvirret, for jeg starter jo trods alt helt fra scratch.

Dagen højdepunkt var at vi i Yearbook klassen skulle lave en reklame fordi prisen for en 2019 Yearbook stiger den 1. September. Den i klassen der havde lavet den bedste reklame ville få den udgivet på deres Instagram profil, og gæt hvem der vandt!!! Det gjorde jeg. De var mega imponeret over at jeg kunne finde ud af photoshop, og var vilde med mit layout. Hvor fedt er det ikke lige??

Jeg tror ikke, jeg har været så nervøs før. Nervøs for ikke at passe ind, for at stå alene, og for at give et dårligt førstehåndsindtryk. Mange gange er jeg blevet fortalt, at jeg giver det værste førstehåndsindtryk, og at folk tror værre ting om min personlighed end de oplever når de lærer mig ordentligt at kende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det sat sig ret dybt i mig, at så mange har fortalt mig det så mange gange, så nu er jeg gået hen og blevet rædselsslagen for overhovedet at give et førstehåndsindtryk. Og det er nok årsagen til, at jeg virker stille, genert og tilbageholden første skoledag. Det hjalp, at jeg havde mødt 5 andre piger inden vi startede, og planlagt en morgenmad sammen inden skolen startede kl 8.45. På den måde fik jeg også et lift til skolen, og en at følges med ind i den kæmpe bygning med elever alle vegne. Det var som taget ud fra en film. Da klokken ringede og alle eleverne stormede afsted til deres klasse, kunne jeg ikke lade være med at føle det hele overvældende. Tysk level 4 er en lille klasse med gode elever der faktisk er bedre til tysk end de selv tror. Fashion design var lige min kop te selvom jeg var sammen med junoirs. Klassen var fuld af kreative og eksperimenterende personligheder, og jeg er sikker på at det bliver en 3 sjove timer. Engelsk i sidste modul var dog mere anderledes. Jeg blev spurgt om jeg var den assisterende lærer, og om vi havde græs og en sol i Danmark? Jeg har dog svært ved at finde ud af hvor seriøst de spørgsmål var. Måske ikke helt den gruppe af mennesker jeg klinger bedst med, men niveauet skal bestemt ikke være højere. Det gik så hurtigt. Lige nu føler jeg at det bliver et langt år, og at jeg er alt for anderledes til at passe ind med seniors – de har alle kørekort og fri i sidste modul, og derfor virker det lidt uoverskueligt at skulle være på linje med dem og try to keep up with them. Jeg kommer jo nok til at være afhængig af en chauffør, og selvom de er søde kan jeg jo ikke regne med at de skal det samme som mig hele tiden. For eksempel fik jeg lov af vice inspektøren til at go off campus til lunch, fordi det var det de andre jeg kendte gjorde. Så vi kørte hen til en drengs hus, og da jeg havde spist der, og skulle tilbage til skolen, fandt jeg ud af, at ingen skulle tilbage til skolen igen. Dog var moderen hjemme og sød at køre mig. Hvad havde jeg gjort hvis ikke hun havde været hjemme? Jeg prøver at fortælle mig selv at det hele nok skal gå, og at jeg bare lige skal give mig selv en chance for at finde fodfæste, men alligevel? Folk var interesseret i at høre om mig som en udvekslingsstudent, men mere interesseret i at catch up med deres venner efter en hel sommerferie. Jeg er en af de få der er ny, mens alle de andre har været her forever og kender hinanden i forvejen. Som man nok kan høre har jeg haft en hård dag, og trænger til at sove nu. Forhåbentlig kan en god nats søvn få det hele til at se lidt lysere ud.

Derudover overvejer jeg at skrive på engelsk? Jeg får sværere og sværere ved at holde mit sprog på dansk, og jeg tror også at det kunne være sjovt at kigge tilbage på hvordan mit sprog ændrer sig igennem året. Send gerne en pb, og lad mig høre hvad i tænker.

Sweet dreams

– Celina