Der er sååå mange praktiske ting man skal have styr på, når man skal til USA. Det sidste stykke tid er gået med at få styr på ALT inden jeg tager afsted. ESTA-visum, APIS og AVI er blot nogle af de forkortelser jeg har prøvet at få styr på. For at jeg kunne føle mig klar til at rejse, har jeg også nærlæst rigtig mange af dokumenterne der er blevet tilsendt. Man skal virkelig ikke undervurderer hvor vigtig informationerne er. Der er også en masse regler ovs. som er gode at have styr på. Lige nu er min familie og jeg ankommet til en lejlighed i Billund, hvor vi skal overnatte, da jeg skal være i lufthavnen kl. 4 for at flyve kl 6, og derfor skal vi op tidligt i nat.

Jeg har det stadig ikke som om, det er virkeligt, at jeg tager afsted om USA i morgen… Når folk spørger mig, om jeg glæder mig, svarer jeg selvfølgelig ja, men inderste inde så aner jeg faktisk overhovedet ikke hvad jeg glæder mig til? Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver, og det er nok fordi, det er lidt skræmmende at tænke på, at jeg skal være væk fra hjem i 1 år. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde min værtsfamilie, men samtidig er jeg bekymret, for hvad de vil synes om mig. Derfor er det nok nemmere at lægge det lidt på afstand, ikke at sætte forventningerne for højt, og så tage det som det kommer. For det skal nok blive et uforglemmeligt år, det er jeg helt sikker på.

Jeg har tilbragt meget tid med min familie, bl.a. har vi haft nogle gode danske sommeraftener med god mad, strandture, og min far og jeg var på en tandem-cykel-tur fra Hune til Løkken, og så inviterede jeg hele min familie til en lækker jordbærtærte min søster lavede, alt sammen lige for at sige et ordentlig på gensyn.

Jeg har lavet noget lækkert mad og inviteret mine veninder til en farvel-picnic, min mor og jeg har været en tur på Kunsten i Aalborg, og så har min mormor og morfar inviteret min lillesøster på Raalingen i Hou på lækker middag. Hjemme har min far bl.a. serveret dansk sort hummer og okseentrecote. Jeg har lært opskriften på frikadeller og brun sovs i hovedet, nydt rugbrød med leverpostej, og kælet ekstra meget for mine hunde. Alt i alt har det været nogle gode dage hjemme i Danmark før min afrejse, men nu er jeg også mere end klar til New York i morgen!

– Celina

Share: