Dag 3 og 4

Onsdag den 4. Okt

Det sådan at der er 3 forskellige museer vi kan vælge imellem, men vi skal vælge et af museerne. Jeg valgte the British museum, hvilket kun imponerede mig ved bygningens flotte arkitektur. Vi kom ret så hurtigt ud derfra, da Oxford Street ligger ret tæt på. Onsdag var en dag med stilhed før stormen.

Torsdag den 5. Okt

Dagen startede roligt ud. I stedet for at være i skole hele dagen, var vi rundt og gå og snuse lidt til området. Det var så hyggeligt. Vi var først på Greenwich marked, og efter det var vi ude og kigge lidt på butikker, hvor jeg fik købt endnu et shotglas til min samling.

Derefter gik vil op til nulpunktet i Greenwich hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen. På nulpunktet står du både på øst- og vestsiden af verden, da nulmedianen er bestemt til at ligge lige præcis der i Greenwich.

Naturen er noget af det fineste i London om efteråret, og når bladene skifter farve er det oplagt at gå en tur igennem en af Londons mange parker. I parken var der også en hel masse egern, hvilket jo ikke er så almindeligt i Danmark. Vores lærer havde taget nødder med så vi kunne prøve at fodre et, og det var simpelthen det sødeste!

Efter skole tog vi ud i Westfield, som er et kæmpe shoppingcenter, med alle mulige lækre engelske brands.

Dagens højdepunkt må dog helt klart være at vi sidst på aftenen tog til Wembley stadium, og så England – Slovakiet. Det var den vildeste oplevelse, selvom jeg dog ikke er fodboldfan, eller for den skyld overhovedet kender reglerne. Der var den vildeste stemning og folk var helt oppe og køre da England scorede og stillingen endte 1-0.

Ulempen er bare vi er uendelig sent hjemme, og sikkert først i seng kl 2, hvilket 100p kommer til at påvirke dagen i morgen med lidt træthed.

Goodnight from London!

– Celina

Share: