Jeg tror ikke, jeg har været så nervøs før. Nervøs for ikke at passe ind, for at stå alene, og for at give et dårligt førstehåndsindtryk. Mange gange er jeg blevet fortalt, at jeg giver det værste førstehåndsindtryk, og at folk tror værre ting om min personlighed end de oplever når de lærer mig ordentligt at kende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det sat sig ret dybt i mig, at så mange har fortalt mig det så mange gange, så nu er jeg gået hen og blevet rædselsslagen for overhovedet at give et førstehåndsindtryk. Og det er nok årsagen til, at jeg virker stille, genert og tilbageholden første skoledag. Det hjalp, at jeg havde mødt 5 andre piger inden vi startede, og planlagt en morgenmad sammen inden skolen startede kl 8.45. På den måde fik jeg også et lift til skolen, og en at følges med ind i den kæmpe bygning med elever alle vegne. Det var som taget ud fra en film. Da klokken ringede og alle eleverne stormede afsted til deres klasse, kunne jeg ikke lade være med at føle det hele overvældende. Tysk level 4 er en lille klasse med gode elever der faktisk er bedre til tysk end de selv tror. Fashion design var lige min kop te selvom jeg var sammen med junoirs. Klassen var fuld af kreative og eksperimenterende personligheder, og jeg er sikker på at det bliver en 3 sjove timer. Engelsk i sidste modul var dog mere anderledes. Jeg blev spurgt om jeg var den assisterende lærer, og om vi havde græs og en sol i Danmark? Jeg har dog svært ved at finde ud af hvor seriøst de spørgsmål var. Måske ikke helt den gruppe af mennesker jeg klinger bedst med, men niveauet skal bestemt ikke være højere. Det gik så hurtigt. Lige nu føler jeg at det bliver et langt år, og at jeg er alt for anderledes til at passe ind med seniors – de har alle kørekort og fri i sidste modul, og derfor virker det lidt uoverskueligt at skulle være på linje med dem og try to keep up with them. Jeg kommer jo nok til at være afhængig af en chauffør, og selvom de er søde kan jeg jo ikke regne med at de skal det samme som mig hele tiden. For eksempel fik jeg lov af vice inspektøren til at go off campus til lunch, fordi det var det de andre jeg kendte gjorde. Så vi kørte hen til en drengs hus, og da jeg havde spist der, og skulle tilbage til skolen, fandt jeg ud af, at ingen skulle tilbage til skolen igen. Dog var moderen hjemme og sød at køre mig. Hvad havde jeg gjort hvis ikke hun havde været hjemme? Jeg prøver at fortælle mig selv at det hele nok skal gå, og at jeg bare lige skal give mig selv en chance for at finde fodfæste, men alligevel? Folk var interesseret i at høre om mig som en udvekslingsstudent, men mere interesseret i at catch up med deres venner efter en hel sommerferie. Jeg er en af de få der er ny, mens alle de andre har været her forever og kender hinanden i forvejen. Som man nok kan høre har jeg haft en hård dag, og trænger til at sove nu. Forhåbentlig kan en god nats søvn få det hele til at se lidt lysere ud.

Derudover overvejer jeg at skrive på engelsk? Jeg får sværere og sværere ved at holde mit sprog på dansk, og jeg tror også at det kunne være sjovt at kigge tilbage på hvordan mit sprog ændrer sig igennem året. Send gerne en pb, og lad mig høre hvad i tænker.

Sweet dreams

– Celina