For mig er påske lig med forår. Når man fredag eftermiddag er på vej hjem til en tiltrængt påskeferie, kan man ikke andet end mærke et prik af en forårsstemning, som lurer i luften. Så er det ligegyldigt, om der er skide koldt, som der har været i år, eller omkring de 15 grader, der var sidste år – selvom det jo helt klart er lækrest med godt vejr og solskin.

Selvom gul jo er en rigtig påskefarve, så synes jeg, at der findes så mange farver, som også hører til. I forhold til gul, så synes jeg andre klare farver, kan benyttes oftere i andre tilfælde hele året rundt.

Nedenfor har jeg lavet en lille collage, med alt fra en nederdel med flæser og slå-om-looket, spidse pumps (som er min absolutte obsession her til foråret), ruskind, og den nye trend med farverige hårspænder. Jeg har også bemærket at let strikket pullovers, lige så stille begynder at blive et must-have efter Ganni lancerede deres “The Julliard” strik. Der findes dog et hav andre “look-a-like” striks, hvis ikke man ønsker at give de 3000 kr. for en trøje.

// FRAKMENT T-shirt her // Mbym nederdel her // Daniel Silfen ruskinds-taske her // Sui Ava øreringe her // Sui Ava hårklemme her // Noisy May strikketrøje her // AGANI pumps her //

MEN!

Det var ikke det, dette indlæg overordnet skulle handle om.

Jeg har nemlig fået fastlagt en familie til min tur i USA. Det er en familie på 3, med en dame, en mand og så har de en pige boede på 15 år. Jeg glæder mig så meget til at møde dem og lære dem at kende! Jeg har allerede skrevet lidt med damen, og så har jeg overhørt en telefonsamtale, da min mor allerede kender hende i forvejen. Hun lyder så sød! Pigen og jeg følger hinanden på Instagram, og det virker helt ærligt, som om at det er den sødeste familie, jeg skal bo hos! Vi skal bo i en by kaldet “Boerne”, som ligger omkring 50 km fra storbyen San Antonio og 150 km fra Texas hovedstad, Austin.

Faktisk har jeg vidst det i noget tid, men der har været en del forvirring netop omkring min host-family. Det var meningen, at jeg skulle bo hos den sammen host-mom, som min mor boede ved, da hun var i min alder og tog selvsamme tur. Men hun havde nogle personlige ting, der gjorde, at det ikke var muligt for hende også at have mig boende. Det er trist, men alligevel er jeg sikker på, at det nok skal blive godt!

Men så langt, så godt. Nu afventer jeg en optagelse på skolen, som ligger 10 min i bil fra min hostfamilys hus.

Derudover har jeg prøvet at sende nogle billeder ind fra DM i cheerleading, som jeg så håber på at blive optaget med på skolens cheerleaderhold.

Hvad det store problem nu er, er at jeg gerne vil have kørekort derovre, så jeg kan køre i skole. Men grundet noget forsikring er der vidst nogle regler, som forbyder det, men gud hvor jeg håber at vi kommer igennem med det! I USA skal man jo kun være 16 for at køre.

Jeg ønsker jer alle en dejlig start i morgen, og så håber jeg i har haft en dejlig påske.

– Celina

Mit værelse – og eget badeværelse – i Texas (!!!)

Share: