FCCLA organisationen
Fra den 31. januar til den 2. februar tog jeg til Corpus Christi for at konkurrere i Fashion Design. I begyndelsen af året meldte jeg mig ind i en gruppe kaldet FCCLA. FCCLA er en meget formel og stor gruppe, som står for Family, Career and Community Leaders of America. Det er en nonprofit national karriere- og teknisk elev organisation for unge i en “Family and Consumer Sciences” klasse.
Gennem organisationen har man mulighed for at melde sig til en “Star Event” konkurrence i forskellige kategorier. Jeg meldte mig ind i Advanced Fashion Design kategorien. Udover at være i FCCLA så er jeg også i en Fashion Design klasse (som du kan læse mere om i dette indlæg). Én af pigerne i klassen og jeg var tilmeldte os konkurrencen, og vi gik i gang med at forberede allerede omkring november.
Forberedelsen
Det var en syyyyyg lang process som tog længere tid end jeg lige havde regnet med. Det var så stressfuldt lige op til konkurrencen. Der var en masse krav og tjeklister, som var tidskrævende og udfordrende. Men jeg havde virkelig stor interesse i det og nød at være kreativ.
Projektet gik ud på at skabe sit eget brand med en masse research om købere og marked for brandet. Man skulle lave et logo og tegne brandets første tøjkollektion med 4 outfits. Derudover skulle man også researche og købe eksempler på stoffet alle items skulle laves af, plus en masse andet fagligt information, der etablerede en grundviden om Fashion Design.
GO, GO, GO
Vi var 11 personer fra min skole som tog afsted til Corpus Christi, og det var en skide sjov tur! The carpool dertil var hyggeligt med snaks, pitstops for kaffe og diskussioner med nye venner. Jeg delte et værelse med to andre rigtig søde piger, som jeg lærte bedre at kende, men aldrig havde snakket med før.
Det var en hård weekend hvor vi gik sent i seng og tidligt op. Et travlt program med sessions, udforskninger i byen og møder fik dog tiden til at gå hurtigt! Jeg var nervøs, men heldigvis fik jeg det hurtigt overstået, da jeg var den første i min kategori der skulle op.
Glædelige overraskelser
Men anyhow, jeg havde den første optur, da det om aftenen blev offentliggjort, at jeg var i top 10! Anden optur var, da jeg fik en 2. plads dagen efter. Og sidst men ikke mindst, fik jeg den tredje optur, da det viste sig, at jeg kun var et halvt point bag hende der fik 1. pladsen.
Ja, jeg burde måske ærgre mig over, at jeg ikke kom på 1. pladsen… Men jeg er oprindeligt glad på vegne af hende fra min skole, som fik 1. pladsen. Hun var 30 gange mere nervøs end jeg var og havde lagt mange flere timer i det. Hun fortjente det virkelig. Nu er vi begge to videre, og skal konkurrere mod 23 andre fra hele Texas, da dette “kun” var mod region V (som dog også er den største i hele staten). Kan ikke vente med at komme til Dallas, men alligevel ligger der arbejde efter skole forude, fordi der er så meget, som jeg gerne vil forbedre inden konkurrencen spidser til!
Jeg håber at dette lille indlæg var spændende at læse, fordi for mig er dette kæmpe stort, og det har virkelig åbnet nye interesser og drømme op for mine fremtidsplaner!
Med 4 måneder til at jeg tager hjem mod Danmark igen, begynder jeg virkelig at længtes mod dem derhjemme! Så jeg håber at alle har det godt <3
– Celina