Alle der kender mig, ved, at rød er min absolutte go-to farve. Det er en af grundene til, at jeg faktisk elsker “The Month Of Love”. En af grundene til at jeg hader denne måned er, at jeg er single. Men her snakker jeg nok også for mange. Det kan være super deprimerende at se på søde kærestepar, annoncer for hvordan man kan forkæle sin kæreste og butikker fyldt med hjerter, bamser og chokolade. Men altså. Så må man jo gøre sit til at få det vendt til noget godt. Det er én af de ting jeg har lært her i USA.

1.HER 2.HER 3.HER

4.HER 5.HER 6.HER

7.HER 8.HER 9.HER

Udover at jeg er dyb fan af at man kan se smukke detaljer af bh’en, som man jo vil kunne hvis denne bh styles med toppen eller kjolen, så er undertøj noget jeg forkæler mig selv med og som giver mig et boost til særlige begivenheder. Selvom det måske fremstår lidt forførende fuldt eksponeret på kollagen, så er det ikke main intentionen med et flot outfit til V-day.

Det er dybt, men hvad er selvkærlighed egentlig?

Jeg elsker så mange ting. Min familie, mine venner, farven RØD sjovt nok, chokolade – uheldigvis, netflix, en god gåtur, hunde, en god kop te og så videre, og så videre. Men hvad jeg gerne vil blive bedre til at elske, er mig selv og min krop. Jeg vil gerne huske på hvor fantastisk min krop er, og hvor meget jeg virkelig burde sætte pris på den. Jeg vil så gerne blive bedre til at passe på min krop, og gøre sunde ting – for en sundere krop, men også et sundere sind.

*Kliché advarsel*: Sundhed for krop og sjæl

Det handler ikke kun om at træne, men også at fylde min krop med gode og lækre ting, OG om at fylde mit sind og mine tanker med gode ting. Siden jeg tog afsted til USA, er der sket meget med mig sådan rent mentalt. Jeg er begyndt at tænke, filosofere og over-analysere ALT. Min hjerne kører på højtryk, og jeg drømmer mere end jeg nogensinde har gjort. Når jeg ikke er i balance og kører mig selv for hårdt, så udtrykker min krop det ved at opføre sig mærkeligt. Det kan enten være i form af mavekramper selvom jeg ikke har min mens, en ordentlig omgang forkølelse, eller som nu, hosten der holder mig oppe hele natten. Det synes jeg jo ikke er fair, men på den anden side, så er det jo heller ikke fair at køre med 110 i timen dag ud og dag ind.

“I have a dream”

Derfor bliver dette års Valentine’s Day en mulighed for mig til at praktisere “Self Love”. For mig handler det om at se sandheden i øjnene og værdsætte nøgenhed . Ikke kun i bogstavligste forstand. For mig handlede det (at tage et år som udvekslingsstudent), om at lære mig selv at kende uden at have noget at læne mig opad. At stå på egne ben.

Jeg elsker mig, præcis som jeg er!

“Sometimes you find yourself in the middle of nowhere… But sometimes in the middle of nowhere you find yourself” står der på et billede som min værtsmor gav mig i julegave, og som jeg minder mig selv om hver eneste dag. Man kan mærke på mennesker når de hviler i sig selv, når de har lært at stå på egne ben og når de helt oprindeligt elsker og værdsætter sig selv og hvem de er. Det er min favorit form for mennesker. Og ja, det er en lang process, men det er det jeg arbejder mig hen imod! Det kan måske godt kædes tilbage til den allerførste mandags-monolog som du kan finde her:

https://merencia.dk/mandags-monolog-om-eksamener/

Gå ud og elsker jer selv, jeres udseende, jeres personlighed, men elsk også andre! Håber det sætter lidt vigtige tanker i gang og inspirerer jer til at gøre det samme! ❤️

– Celina

Det er godt og vel 2 uger siden jeg holdte min 18 års fødselsdag i Staterne. Min fødselsdag var nok min største bekymring inden jeg tog afsted. I Danmark er 18 år jo en rimelig stor ting, hvor vi kan få kørekort, købe alkohol osv. Det er bare ikke det samme i USA. Store fødselsdage i USA er “sweet 16” hvor man kan køre og 21 hvor man må drikke alkohol. Dog skal jeg lige tilføje at når man tager afsted med STS er det ikke lovligt at drikke osv. – Ligemeget hvor gammel man er.

Forventninger

Op til min fødselsdag havde min værtsmor flere gange spurgt mig, hvordan min fødselsdag skulle fejres. Det var ment i aller bedste mening OG skide sødt. Dog havde jeg så svært ved at overskue at skulle fejre min fødselsdag uden min familie og venner. Så jeg nåede aldrig rigtigt at give hende et ordentligt svar. Jeg ville gerne fejres, men vidste ikke hvordan jeg skulle planlægge det, og hvad normerne er for fødselsdage i USA. Jeg havde regnet med at det ville blive en normal dag der ikke adskilte sig fra alle andre. Derfor fortalte jeg mig selv, at min 18 års fødselsdag var ligemeget. Det er mærkeligt at fejre sin første fødselsdag uden sine forældre, og det var virkelig svært at skulle lægge sig til at sove dagen inden. Vi gør meget ud af fødselsdage i min familie og det ville jeg simpelthen ikke undvære. Ret så sentimentalt.

Sidste øjeblik

Efter at have snakket med min danske familie om det, kom jeg på at jeg kunne invitere mine tætteste veninder ud til middag. På den måde skete lidt på selve dagen, uden at det behøvede den helt store planlægning. Min værtsmor havde allerede arrangeret en fest for mig med hendes bekendskaber. Vi havde en lang snak om det, hvor jeg forklarede mine tanker og følelser til hende. Efter at have kommunikeret ordentligt med hende, fandt vi sammen frem til en løsning. Ens attitude er virkelig det vigtigste, for havde vi ikke kommunikeret, havde min 18 års fødselsdag nok set anderledes ud. Jeg er så glad for, at jeg kan snakke med min værtsmor og at hun forstår mig. På den måde kunne vi arbejde sammen om en plan der fungerede for os begge.

A-menneske?

Igennem hele januar har to veninder og jeg stået tidligt op mandag, tirsdag og torsdag for at workout kl 5.00. Vi besluttede os at gøre det, fordi der var en gratis prøveperiode hele måneden. Det har virkelig været godt, og jeg er så træt af at prøveperioden er ovre. Det har virkelig hjulpet mig på min kondi, jeg er blevet stærkere. Det har været så dejligt at få træningen overstået inden man ordentlig starter på ens dag. Det skulle min 18 års fødselsdag selvfølgelig ikke sætte en stopper for. Derfor startede min dag med morgentræning. Da jeg ankom lidt for sent stod mine veninder klar til at ønske mig stort tillykke. Det passede endda med at der var 18 mennesker på holdet. Efter vores træners ordre lavede de hver en burpee efterfulgt af en fødselsdags sang til ære for mig i slutningen af træningen.

Surprise!

Mine veninder ville tage mig med ud og spise morgenmad, men ville ikke sige hvor vi skulle hen. Det eneste jeg fik af vide var at det havde en særlig betydning. Jeg fik et lift af en af veninderne fra morgentræningen, og da vi kørte ind på parkeringspladsen havde jeg regnet den ud. Vi skulle spise morgenmad på den cafe hvor jeg mødte mine tætteste veninder første gang. Som jeg også nævner i starten af mit indlæg helt tilbage fra min første skoledag. Det i sig selv var den sødeste tanke. Da jeg så kommer ind, ser jeg en veninde stå og bestille. Selvom hun opførte sig sygt underligt, tænkte jeg ikke nærmere over det, men fulgte i stedet efter en af mine andre veninder for at finde et bord. Her ser jeg så alle mine veninder sidde samlet omkring et bord. Det tog mig ærligt virkelig lang tid, selv efter de fik sagt surprise at forstå de havde arrangeret et surpriseparty for mig! Jeg har ærligt de skønneste amerikanske veninder through all times!

Efter skole

Jeg spiste frokost med de veninder jeg også havde set om morgenen, hvilket var så hyggeligt. Min værtsmor havde ringet til cafeen og sagt at de også lige skulle servere to desserter til vores bord hvilket var så betænksomt. Efter frokosten tog jeg hjem for at ringe til familie og venner, og for at svare på lykkeønskninger fra alle mine bekendte. Om aftenen tog min værtsfamilie mig ud på en fin restaurant hvor vi fik en lækker aftensmad. De havde også købt gaver til mig, og det hele var bare så sødt! Alt i alt var min 18 års fødselsdag yderst successful, og jeg kunne ikke have drømt om en bedre dag! Og til min store overraskelse var hjemveen kun et problem aftenen inden min fødselsdag. Et par dage efter kom min værtsmors bekendtskaber også hvor jeg igen blev fejret, men denne gang med en lækker fødselsdagskage haha.

Denne dag var noget der betød så inderligt meget for mig, og jeg er så glad for alle dem der skrev og sendte breve/gaver hele vejen over til mig! Derudover så håber jeg virkelig også at det var nogenlunde interessant at læse med!

– Celina

Denne lokation er noget jeg har haft på min bucketlist i rigtig lang tid. Jeg har hørt meget om det, og set mange film og billeder af det. Når man slår naturlige vidundere op på Google, er Grand Canyon også det første der dukker op på listen. Jeg lavede fejlene at glemme min oplader til mit kamera og tage hvide sko på.. Trods det fik jeg nok billeder, og noget af den røde farve med mig hjem på mine sko.

Nerver af stål?

Vi havde lejet en bil, og skulle køre 3 timer fra Las Vegas, Nevada til Grand Canyon, Arizona. Den 30. december startede vi dagen med at sove over os, og vi var generelt meget klodsede. Vi fik endda snakket om det overhovedet var en god ide at tage afsted den dag. Min værtsfamilie havde set at der var en 14-årig pige der var faldet ned (læs artikelen her). Jeg havde slet ikke overvejet, at det kunne være farligt. Dog har jeg engang set en film om en, som handlede om en der hikede Grand Canyon nytårsaften. Det var ret blæret fordi hun gjorde det om natten og så solen stå op den 1. januar. Dog stregede jeg pænt denne aktivitet af min bucketlist, da jeg endda så stedet værende en smule farligt ved højlyst dag. Jeg må erkende at den del af Grand Canyon må høre til i filmene. Ikke for at overdrive, for der er vitterligt ikke noget hegn, og når man går hen til kanten går det bare NED.

En smuttur af sporet

På vores vej til Grand Canyon og en time fra vores hotel, var Hoover Dam, hvor vi gjorde stop. Denne dæmning skiller Colorado River og danner Lake Mead. Colorado River er 436 kilometer lang og løber også igennem Grand Canyon. Dæmningen blev bygget i 1931 til 1936 som var imens USA’s Great Depression og gjorde meget godt for levevilkårene i området. Det tog over 10,000 mennesker at lave og mere end 100 mennesker døde – lidt tourist har man vel lov til at være.

“Can we stop one more time, pleeeeease?”

Joshua træerne i USA er kun at finde i staterne Arizona, Californien, Utah og Nevada. Efter Hoover Dam kørte vi igennem en lang strækning på Route 93 med uendelig mange af disse specielle træer. Jeg plagede min familie til at gøre stop, og jeg kunne endelig tage nogle billede af træerne da vi kørte inden om “Joshua Tree National Park – Arizona”. Min værtfamilie var ikke lige så imponeret, som jeg var, men jeg var VIRKELIG også fascineret af træerne. Jeg overtalte endda min værtssøster til at holde et mini-photoshoot med mig og træerne!

FINALLY

Omkring kl 5 nåede vi endelig frem til målet, og jeg var så meget oppe at køre. Dog skulle vi vidst have bestilt vores billetter hjemmefra, for det hele var rigtig dyrt og der var lang ventetid. Vi ville få det bedste OG meste ud af det ved at tage ud til Guano point i Hualapai ranch, så det gjorde vi. Man kunne tage en bus ud, og vi endte med at tilbringe ret lang tid derude. Dog blev vi nødt til at tage tilbage inden solen gik ned. Det var en surrealistisk oplevelse, og det er så vildt at det er naturligt skabt. Jeg fik højdeskræk men jo længere tid vi brugte derude, jo modigere blev jeg. Det var nok det smukkeste jeg nogensinde har set. The Canyon strækte sig så langt øjet rækkede, og jeg kan ikke forstå at det kun var en lille del af det.

At rejse er at dele

Det er altid lidt ambivalent at rejse uden min familie. Jeg oplever så meget sammen med min værtsfamilie, som jeg så gerne vil vise min rigtige familie en dag. Jeg stræber altid efter at leve i nuet, for det er jo nok første og sidste gang jeg kommer til at se nogle af disse ting. Dog håber jeg, at jeg en dag kan vise min familie det hele, fordi der er så meget glæde og savn knyttet til mange af stederne jeg har besøgt her i USA. Og som jeg ofte overbeviser mig selv om; hvem ved hvad fremtiden bringer?

/ Celina

Vi er netop nu gået ind i år 2019 og jeg give en opdatering på hvordan mit nytår var. Min værtsfamilie og jeg tog nemlig på ferie til Las Vegas den 28. december, og var der helt til den 3. januar. Efter at have rejst meget rundt i Europa har jeg blandede meninger om byen. Der er gang i den, og jeg må indrømme, at jeg ønskede, jeg var 21. 21 år er nemlig alderen hvor man kan gamble i Vegas.

Stemning i byen

Når man snakker om at New York er byen der aldrig sover, så har man ikke været i Las Vegas. På hotellet i New York var der altid stille om natten, hvis man gik ned i lobbyen – det var selvfølgelig ikke fordi, jeg listede rundt omkring midt om natten, men vi ankom og rejste videre tidligt om morgen/ sent om natten. (Læs mere om min tur til New York i sommers ved at klikke her. Det er ikke tilfældet i Vegas. Lige meget om klokken var 10 om morgenen eller 3 om natten, var der gang i kasinoerne. Det syntes aldrig til at holde pause, eller holde fri, men altid i fuld sving med at sluge penge eller spytte dem ud igen. Det er meget præget af tourister, men jeg tror også det er det, der er med til at skabe frihed og stemning i byen især til nytår.

Shows

Las Vegas er ikke kun kendt for kasinoer, men også helt fantastiske shows. I den uge vi var i byen, nåede vi i alt at se 3 shows. Første aften var det bare min værtssøster og jeg inde og se et show kaldet ‘O’ af Cirque Du Soleil, som er en vildere udgave af ‘Flying SuperKids’. ‘O’ var et vandshow, men jeg er ikke helt sikker på hvad handlingen var. Det var meget abstrakt, og mit bedste bud er, at det handlede om at finde godhed omringet imellem ondskab i verdenen. Derudover så vi en “musical” om Michael Jackson med virkelige dygtige dansere, og live musik (selvfølgelig ikke fra Michael Jackson ham selv, men en dame sang nogle af hans sange, næsten til perfektion). Sidste show var med den berømte tryllekunstner David Copperfield, hvilket var så imponerende. Jeg forstår slet ikke hvordan sådan noget fungerer, men yderst talentfuld var han.

Aktiviteter

Vi havde ikke rigtig fastlagt en helt masse aktiviteter, men jeg skal love for at vi kom vidt omkring. En af dagene besøgte vi ‘The Mob Museum’, hvor man lære om historien bag Las Vegas’ gangs og mafiaer. En anden dag, ziplinede vi 35 meter oppe i luften 5 blokke (520 meter) ned af ‘The Strip’ downtown (se herre random GoPro video som jeg fandt på YouTube her). Og en helt trejde gik vi 10 km og shoppede på hovedgaden. Hvad jeg undlader at skrive om, er vores roadtrip til Grand Canyon. Dog planlægger jeg at dedikere et seperat indlæg til denne tur.

Fejring af nytår

Dagen var stille og rolig. Vi gik en tur omkring vores hotel og shoppede. Hele min familie gik senere en tur rundt til kasinoer, vi ikke havde været inde på. Senere på aftenen gik min værtssøster og jeg rundt og hyggede os med at tage billeder, og købe lir til midnat. Med hårbøjle og tiara tog vi tilbage til hotelværelset. Fra 20. etage havde vi en god udsigt ud over byen, og derfra kunne vi også se en kæmpe skærm der talte ned til at klokken slog 12. Jeg lærte min værtsfamilie hvordan man hopper ind i det nye år, hvilket er en dansk tradition. Derefter så vi et fyrværkerishow fra vinduet. Det var virkelig flot, og eftersom byen ligger ude i midten af en “ørken” så var dette fyrværkeri det eneste der var at se. Efter showet tog jeg mig et lækkert skumbad, og derefter gik jeg i seng.

Hjemve

Jeg fik meget hjemve nytårsaften, hvilket jeg ikke havde forventet. Jeg troede at julen ville være meget værre end den egentlig var, hvilken også er et eksempel på at man aldrig kan sige på forhånd hvordan ens udvekslingsår bliver. Alle oplever det forskelligt. Jeg tror, at det fordi der ikke skete så meget på min nytårsaften. Juleaften havde jeg tankerne på noget andet og beskæftiget. Men til nytår havde jeg tid til at se på snap og insta stories, og følge med i hvilken fest alle havde derhjemme. Og det gav grund til savn. Jeg er rigtig glad for alle de veninder og venner jeg har fået. Det er bareunderligt at sidde og se dem hjemme i DK have fest ovs. hvor man egentlig skulle have været. På nogle punkter kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvordan det bliver at komme hjem igen.

Hold udkig efter endnu et indlæg de kommende dage!

/ Celina

Det er ved at være længe siden at jeg har skrevet et indlæg. Sidst jeg var ved tasterne var omkring thanksgiving så det er vel ved at være en måned siden. På denne tid af året flyver dagene afsted pga. et ret så stramt program og helligdage.

Hele december på farten

Min mor havde sendt chokoladekalender over til min værtssøster og jeg, hvilket var ret hyggeligt. Hun sendte også et kalenderlys og adventsgaver, så der var noget at se frem til.

Vi startede december med at besøge “The River Walk” i San Antonio, og det var så smukt med julelys og god stemning. Ud over at gå rundt, fik vi også en tur i den smukkeste prinsesse-hestevogn!

Midt i december havde min værtsmor og jeg travlt med at planlægge “hospitality” (kost og logi) for et show på min skole med “The Ten Tenors”. Det var virkelig sjovt at tilbringe en dag sammen med dem, og så få lov til at se deres show om aftenen. “The Ten Tenors” er en gruppe med 10 sangere fra Australien og de er så vanvittige dygtige (se en video af dem her).

Skolelivet

Den sidste uge inden vi gik på juleferie, havde vi afsluttende eksamener. Skoleåret herovre er inddelt i semestre, og vi har netop afsluttet det første ud af to. Næste semester starter jeg op med økonomi som et nyt fag. Jeg var virkelig nervøs for eksamerne, men det gik rigtig godt! Jeg er en senior på min skole, så det vil sige at jeg dimittere til sommer.

High School i USA er inddelt i 4 år. Det første år svarer til 9. klasse og hedder ‘Freshman year’. Andet år svarer til 10. klasse og hedder ’Sophomore year’. Trejde år hedder ‘Junior year’ og svarer til 11. klasse. Sidste år er ’Senior year’ og svarer til en 12. klasse. På den måde kan man sige at den amerikanske High School svarer til det danske gymnasie. Dog skulle jeg lære hvordan man terper. Og hvilken metode der virkede bedst for mig, for at jeg ville kunne huske al informationen til testene. Var det svært? Ja. Er det stadig svært? Ja. Men vænner man sig til det? Helt klart ja.

Første juledag

Den første dag vi fejrede jul i min værtsfamilie var den 23. december. Om aftenen havde vi en “dansk jul”. Jeg viste min værtsfamilie hvordan man danser om juletræet i Danmark, og så åbnede vi også nogle gaver. Det var rigtig betænksomt af dem, for det føltes som at være i Danmark. Dagen før havde jeg et par veninder ovre for at bage pebernødder efter min farmors opskrift, flette julehjerter, lave appelsiner med nelliker og drikke glögg lavet på druesaft i stedet for rødvin. Du kan se et billede fra dagen på min instagram her. Da vi havde lidt rester, bruge vi aftenen ude på terrassen med bål og varm glögg.

Anden juledag

Vi åbnede nogle gaver på forskud den 23. fordi vi skulle køre helt til Austin med bilen fyldt til renden med gaver. Min værtsfamilie ville ikke slæbe gaver frem og tilbage, så derfor startede vi allerede den 23. december. Klokken var 12 før vi kom frem til Austin, hvor vi skulle fejre jul hos min værtsmors søn, hans partner, hans svigerforældre, svigerbror (og partner), og min værtsmors datter.

Vi spillede spil og nød hinandens samvær, og jeg snakkede med min familie fordi det var aften i Danmark. Vi spiste mexikanske tortillas, ris og en bønnesovs, og tamales til aftensmad. Efter maden havde vi en pakkeleg, hvor man trækker et nummer, og så må man stjæle pakker fra hinanden efter de er pakket op. Reglerne er svære at forklare, og jeg er ikke engang sikker på at jeg helt forstod dem. Jeg endte op med en waterproof højtaler til badet, et deluxe scrabble spil og et gavekort. Derefter åbnede vi flere gaver fra hinanden. Efter alle gaverne gik vi udenfor for at slutte dagen af med fyrværkeri og derefter gik vi i seng. 

Tredje juledag

Vi var oppe klokken 9 den 25. december fordi vi skulle i kirke. Min værtssøster og jeg var de eneste børn, og da vi var oppe fandt vi ud af at min værtsmor havde glemt vores gaver derhjemme. Så derfor fik jeg ikke helt oplevet den traditionelle amerikanske jul, men det var okay. Da vi kom tilbage fra kirke spiste vi morgenmad-kasserolle, kaffekage og biscuits. Efter det var det tid til at tage hjem. Vi havde kun 20 minutter hjemme, før det var tid til at tage hen til min værtsmors børnebørn for også at fejre jul med dem. Der ventede os en traditionel amerikansk julemiddag, og det smagte himmelsk. Sent om aftenen da vi kom hjem, fik min værtssøster og jeg de gaver der var meningen vi skulle have haft om morgenen.

Maden

I USA spiser man det samme mad til thanksgiving som man spiser til jul, men mange gider ikke at lave det samme mad en måned efter. Derfor går de fleste over til at holde en barbecue, spise mexikansk, eller spise noget simpelt som hotdogs eller burger på juleaften. Julen fejres jo den 25. december om morgenen, så det er ikke helt så vigtigt for dem hvad man spiser aftenen inden. Det går ikke helt så meget op i traditioner i USA som jeg vil sige vi gør i Danmark, men det giver jo også mere frihed.

Julegaver

Jeg havde købt en masse gaver til min værtsfamilie som de åbnede den 23. december. Jeg havde sendt gaver hjem til min danske familie, og modtog også en kasse fyldt fra dem. Jeg fik rigtig mange fine smykker både fra min værtsfamilie og min danske familie fordi begge sider mente at det var nemt for mig at tage med hjem igen. Jeg fik også en tripod til mit kamera, og nogle småting til at dekorerer mit værelse. I sidste ende betyder det jo ikke rigtig noget hvad jeg giver andre, og hvad jeg får, men at jeg nød at fejre jul på en anden måde.

Jeg havde intet tegn på hjemve igennem julen, og jeg tror det er fordi jeg virkelig prøver at leve i nu’et og ikke tænke så meget på dem derhjemme. Som min mor sagde, så er de danske traditioner der jo næste år når jeg er hjemme igen. Livet er langt og jeg vil hellere end gerne prøve at holde jul på andre måder end jeg er vant til.

Jeg vil slutte af her med at ønske jer alle et rigtig godt nytår, og så glæder jeg mig til at give jer endnu et indlæg efter juleferien!

/ Celina