Dette er et spørgsmål jeg er blevet spurgt til virkelig meget, og det korte svar er altså ja. Men alligevel fungerer tingene på andre måder i den amerikanske high school, og det vil jeg forsøge at give et indblik i.

High School i praksis

Skolen ser på mange måder ud som i filmene. Vi sidder ved pladser hvor stol og bord sidder sammen, vi skifter lokale hver time, hvilket skaber evig kaos i gangene, vi har købe tekstbøger og skriver stort set alt i hånden med blyant på papir, og man kan spise og købe mad i cafeteria’et. Vi starter i skole hver morgen kl 8.45 og jeg har fri kl. 13.35.

Fagene har forskellige niveauer, så når du starter i High School er du på niveau 1 og i dit sidste år er du på niveau 4. Når amerikanske teenager bliver juniors vælger mange at tage AP-classes som er sværere, men også giver flere “credits”.

Credits bestemmer om man kan graduate High School eller ej. Når du går i High School vælger du nemlig selv dine fag, og sammensætter sammen med en vejleder, dit ejet personlige skema. 

Skemaet er delt ind i A-dage og B-dage. Vi startede skoleåret med en A-dag og derefter gik dagene skiftevis fra A til B. Hvis vi slutter ugen ud med en A-dag, starter vi næste uge med en B-dag o.s.v.

Lunch er normalt fra 13.30 til 14.15, men fordi jeg er blevet en senior har jeg fået off-campus lunch. Derudover har jeg også fået en off-period sidst på dagen, så jeg har fri tidligere. Faktisk er jeg den allerførste udvekslingsstudent på skolen gør det, men det er altså ret dejligt!

A-dage

Engelsk er på A-dage fra 8.45 til 10.25 på niveau 3. I dette fag er jeg i en klasse med juniors. Egentlig startede jeg med at være en junior, men pga. min alder er jeg nu blevet senior. Jeg ville have haft engelsk på niveau 4, men skolen har altid haft deres udvekslingsstudenter på level 3.

Egentlig gør det heller ikke så meget at det lige er en tand nemmere, for jeg synes alligevel det er lidt svært at følge med. De gør jo det hele anderledes! Indtil videre har vi lært om litterære perioder i den amerikanske historie. For det meste finder vi genretræk og skriver noter. I de fleste timer tager vi virkelig mange noter, analyserer og skriver journals. Dette er fordi vi får karakterer for hvordan vores notesbog ser ud. 

Advanced Fashion Design er fra 10.30 til 13.25. Det er to lektioner, men det er virkelig mit ynglingsfag. Vi deler lokalet med andre fashion fag, men i Advanced er vi kun 4 elever. Vi har indtil videre lavet vores egen Fashion File, på omkring 100 sider med termer for forskellige designs og lavet en bog med Fabric Swatches. Det er lige mig, for jeg elsker virkelig sådan noget!

B-dage

Photography er det første fag om morgenen på B-dage. Min lærer er fantastisk! Hun er så inspirende og energisk, at det gør en kæmpe forskel på faget og læringsprocessen. Hun fokusere meget på at gøre os til “kunstnere” og på selve mindsettet bag et værk. Vi lærer om, hvad det vil sige at kommunikere gennem fotografier, kompositioner i et billede, og kameraets indstillinger. For mig er meget af det repetition eftersom jeg var i praktik hos Delsted Productions men det er meget sjovt alligevel. Vi bruger selvfølgelig også meget af tiden på at fotografere, og derudover har vi haft et projekt med 50 forskellige emner vi skulle indkapsle i et billede.

Yearbook er et noget hårdere fag. Vi har deadlines, projekter og mål i forhold til salg og produktion af den nye yearbook. Det kræver dedikation og ikke mindst præcision. Vi har allerede haft vores første deadline på de første 25 sider i bogen! Men det er sjovt alligevel. Vores sammenhold er virkelig godt, for vi bruger rigtig meget tid på sammen at lave bogen. Det er også et godt fag til at lære nye mennesker at kende og snakke/tage billeder af forskellige vennegrupper rundt om på skolen. Jeg kan helt klart anbefale det hvis du skal gå i High School i USA!

Government er nok det sværeste fag. Heldigvis har jeg det kun i første semester og derefter har jeg Economics. Vi har regelmæssigt tests og mange lektier, og det er pisse svært at følge med og forstå det hele. Jeg forbereder meget og læser om politikken i USA, for min baggrundsviden var minimal! Men alligevel går det godt i faget, når man tænker på at de andre er vokset op med at lære om politikken i USA hele livet! Jeg lærer noget nyt hver dag og jeg håber at du også lærte lidt ved dette indlæg!

/Celina

I forgårs var det præcis 1 måned og 14 dage siden jeg ankom til USA… Det er vildt så hurtigt tiden går.. Nogle dage føler jeg, at jeg har været her forever, men alligevel bliver alting ved med at være nyt. B.la. havde jeg forleden dag min første test i skolen. Jeg var så nervøs! Hjemme har jeg aldrig været vant til at studere. I USA terper du info, og så er det altså bare med at memorere DET HELE. Det ikke var nemt, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind, så jeg fik mit første A med 91 points! Hvis man vil, SÅ KAN MAN OGSÅ!

Rodeo og carnival fair

For ikke særlig lang tid siden, var jeg også til min første rodeo/ karneval marked. Markedet var virkelig hyggeligt med karruseller og boder. Senere om aftenen var der en koncert med The Spazmatics. Til at starte med var det en smule underligt, men det endte med at være den fedeste aften ever! Jeg var lidt skeptisk, fordi alle bare gav den fuld gas, med hop og dans. Men da jeg også begyndte at løsne op, og bare have det sjovt, steg stemningen virkelig! Det viste bare at hvis man vil have gode minder, så skal man altså løsne op, og være ligeglad med hvad andre tænker! Det gik helt amok, og endte faktisk med at vi startede bandets første moshpit!

Rodeo var også noget af en oplevelse! Stemningen var virkelig i top, og alle hepper og råber på rytterne. Selv synes jeg, at det er en smule synd for dyrerne, men det er bare så stor en del af deres kultur. Ligesom at jeg lærte The Pledge og Allegiance og The Texas Pledge, så ville jeg også gerne opleve en rigtig rodeo. Der er jo ingen der siger, at man ikke kan have sin egen mening om tingene, for man behøver jo ikke at være enige i alting. Men alligevel synes jeg det er vigtigt at vise respekt og interesse for deres måde at gøre tingene på. Derfor holder jeg hånden for hjertet hver morgen til The Pledges og tager med for at se rodeo. 

Hjemve

Alting kan jo ikke være en dans på roser – desværre. Ligesom at tristhed er en del af livet, så ved jeg også at hjemve er en del af et udvekslingsår. Præcis en måned efter min ankomst følte jeg hjemve. Det var 2. dag til rodeo, hvor jeg bare ligepludselig blev virkelig ked af det. Det kom totalt ud af ingenting… Jeg havde faktisk regnet med at det ville komme i starten af mit år, men man ved jo aldrig med sikkerhed, hvornår sådan noget vælger at show up.

Men i hvert fald fik jeg rigtig meget hjemve, og savnede min familie hjemme helt utroligt. Det gik op for mig hvor langt væk jeg er og at jeg først kommer til at se dem igen om 9 måneder. Jeg havde egentlig bare lyst til at græde lidt, så det gjorde jeg. Jeg gav mig selv lov til at få det hele ud, og det føltes så godt bagefter. Da det skete, ringede jeg til min værtsfar, som kom og hentede mig og min værtssøster. Hele min familie var virkelig forstående, og resten af aftenen brugte vi ude på terrassen, med at snakke det ud, mens de forsøgte at gøre mig i bedre humør. Kunne man ønske sig en bedre familie?

Kirken

Udover overstående så er kirken virkelig også noget af det mest anderledes her i USA. Jeg er kommet ind i en Young Life gruppe og en Girls YL Bible study, hvilket faktisk er super sjovt! Vi mødes nogle gange om morgenen inden skole, andre gange om aftenen og har det super sjovt! Kirken er et større samlingspunkt, og ikke kun et sted hvor man er til gudstjenste, men hvor man får nye venner og laver sjov aktiviteter. Jeg vil helt klart opfordre alle udvekslingsstudenter til at være en del af kirken, ligemeget hvor troende man så er!

Her på det seneste har vi haft en masse regn i Texas, fordi hurricane Florence bringer alle skyerne i vores retning, så der er perfekt vejr til at skrive, lave lektier, se film eller læse en god bog.. Selvom jeg nu savner solen og de 30+ grader, så er det okay med lidt vand til planterne… Det er dog virkelig forvirrende at der er varmt når det regner! Jeg er vant til at associere det med kulde, så jeg har virkelig haft koldsved! Jeg synes, at det har været så skræmmende, at orkaner er realiteter her i USA! 2000 km fra os er 12 mennesker døde af Florence, og jeg har undgået at se nyhederne, fordi jeg har været en smule utryg ved det!!! Hvis du derimod er nysgerrig på Florence kan du klikke her

/ Celina

Selvom jeg føler mig udmattet føler jeg alligevel en træng til at skrive. I dag var nemlig en god dag. First period var fotografering, og ærligt, jeg elskede det. Vi havde først teori om cyanotype fotografier, og derefter lavede vi vores egne. Selvom min så virkelig grim ud til sidst, lærte jeg en virkelig flink pige at kende, og det gav mig en god start på dagen. Second period var Yearbook hvilket jeg virkelig ser frem til at komme i gang med. Den klasse er så meget mere end bare at lære, fordi der også er business inddraget i det, og det er so far mit ynglingsfag. Læreren er fantastisk, og jeg er sikker på at vi nok skal få lavet en fed bog i slutningen af året, selvom det lød lidt stressende med deadlines. Jeg er jo både kendt i Adobe lightroom og Adobe photoshop og oveni det har jeg et kamera, så mon ikke jeg kommer til at bidrage med noget af min erfaring og viden. Government i third period var kind of standard, altså jeg skal jo tage faget, men eleverne og læreren var venlige. Til lunch fik jeg lavet mit eget student ID og fik et off campus sticker, så det var optur og knap så frusterende ift i går. Last period var Floral Design, hvor vi fik en masse info om klassens forskellige events. Vi skal både designe blomster til et bryllup og en begravelse, så det skal nok blive interessant. Jeg går helt klart i seng med en positiv følelse, og det hele så lysere ud i dag. Jeg tror bare jeg skal give mig selv lov til at være forvirret, for jeg starter jo trods alt helt fra scratch.

Dagen højdepunkt var at vi i Yearbook klassen skulle lave en reklame fordi prisen for en 2019 Yearbook stiger den 1. September. Den i klassen der havde lavet den bedste reklame ville få den udgivet på deres Instagram profil, og gæt hvem der vandt!!! Det gjorde jeg. De var mega imponeret over at jeg kunne finde ud af photoshop, og var vilde med mit layout. Hvor fedt er det ikke lige??

Jeg tror ikke, jeg har været så nervøs før. Nervøs for ikke at passe ind, for at stå alene, og for at give et dårligt førstehåndsindtryk. Mange gange er jeg blevet fortalt, at jeg giver det værste førstehåndsindtryk, og at folk tror værre ting om min personlighed end de oplever når de lærer mig ordentligt at kende. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det sat sig ret dybt i mig, at så mange har fortalt mig det så mange gange, så nu er jeg gået hen og blevet rædselsslagen for overhovedet at give et førstehåndsindtryk. Og det er nok årsagen til, at jeg virker stille, genert og tilbageholden første skoledag. Det hjalp, at jeg havde mødt 5 andre piger inden vi startede, og planlagt en morgenmad sammen inden skolen startede kl 8.45. På den måde fik jeg også et lift til skolen, og en at følges med ind i den kæmpe bygning med elever alle vegne. Det var som taget ud fra en film. Da klokken ringede og alle eleverne stormede afsted til deres klasse, kunne jeg ikke lade være med at føle det hele overvældende. Tysk level 4 er en lille klasse med gode elever der faktisk er bedre til tysk end de selv tror. Fashion design var lige min kop te selvom jeg var sammen med junoirs. Klassen var fuld af kreative og eksperimenterende personligheder, og jeg er sikker på at det bliver en 3 sjove timer. Engelsk i sidste modul var dog mere anderledes. Jeg blev spurgt om jeg var den assisterende lærer, og om vi havde græs og en sol i Danmark? Jeg har dog svært ved at finde ud af hvor seriøst de spørgsmål var. Måske ikke helt den gruppe af mennesker jeg klinger bedst med, men niveauet skal bestemt ikke være højere. Det gik så hurtigt. Lige nu føler jeg at det bliver et langt år, og at jeg er alt for anderledes til at passe ind med seniors – de har alle kørekort og fri i sidste modul, og derfor virker det lidt uoverskueligt at skulle være på linje med dem og try to keep up with them. Jeg kommer jo nok til at være afhængig af en chauffør, og selvom de er søde kan jeg jo ikke regne med at de skal det samme som mig hele tiden. For eksempel fik jeg lov af vice inspektøren til at go off campus til lunch, fordi det var det de andre jeg kendte gjorde. Så vi kørte hen til en drengs hus, og da jeg havde spist der, og skulle tilbage til skolen, fandt jeg ud af, at ingen skulle tilbage til skolen igen. Dog var moderen hjemme og sød at køre mig. Hvad havde jeg gjort hvis ikke hun havde været hjemme? Jeg prøver at fortælle mig selv at det hele nok skal gå, og at jeg bare lige skal give mig selv en chance for at finde fodfæste, men alligevel? Folk var interesseret i at høre om mig som en udvekslingsstudent, men mere interesseret i at catch up med deres venner efter en hel sommerferie. Jeg er en af de få der er ny, mens alle de andre har været her forever og kender hinanden i forvejen. Som man nok kan høre har jeg haft en hård dag, og trænger til at sove nu. Forhåbentlig kan en god nats søvn få det hele til at se lidt lysere ud.

Derudover overvejer jeg at skrive på engelsk? Jeg får sværere og sværere ved at holde mit sprog på dansk, og jeg tror også at det kunne være sjovt at kigge tilbage på hvordan mit sprog ændrer sig igennem året. Send gerne en pb, og lad mig høre hvad i tænker.

Sweet dreams

– Celina

Helt ærligt, så føles det hele som en drøm. Jeg føler jeg lever mit liv gennem en anden, og kan se det hele udefra. Måske er det en slags drømmeboble. Uanset hvad, så er det her i hvert fald fedt. Vi er taget til Ocean City, og jeg elsker allerede dette område. Billedet ovenover er taget i det sødeste, flotteste og hyggeligste beach house jeg nogenside har set. Hele familien er taget afsted, for at bo i denne lejlighed til mandag. Vi er sammen med nogle virkelig humoristiske, energiske og flinke mennesker og stemningen er virkelig i top. Vi bor to blokke fra stranden og det er så lækkert. Vejret er godt og her til aften har vi været den anden side af broen, ved Marmora, har vi været på en lækker fiskerestaurant.

Det er en helt anden måde at leve livet på her. Man kan føle den feriestemning her. Det dufter sågar anderledes end hjemme i Texas. Folk kommer fra nær og fjern for at tage til stranden, bo, spise, bade, nyder solen og hinandens selvskab. Bare for at slappe af et par uger, for atter at vende tilbage til hverdagens virvar. Der er ingen der har travlt med noget som helst, alle smiler og er glade. Det sjove ved USA er, at det er så stort et land – eller nærmere, – at det har indflydelse på kulturen. Der er ikke kun plads til en hel del i det berømte rampelyset, som de kendte får. Der er også plads til mange flere kendskaber, identiteter, målgrupper, forretninger og selvfølgelig penge. Jeg har været rigtig overrasket over hvor let det, udefra set, er, at drive sin egen lille forretning i dette kæmpe land. Du kan vælge lige den karriere du gerne vil have. Fordi der er et marked for det, et eller andet sted. Du kan få dit eget firma op at køre. Fordi der er en målgruppe for det, et eller andet sted. Det er så vildt at se, høre og opleve, så faktisk er det mega svært at sætte ord på. Dog så er jeg virkelig fascineret af landet, og dens evne til at holde på så mange muligheder, drømme og visioner, for så mange mennesker. Det er noget helst specielt og unikt.

At se solen stå op, tilbringe det meste af dagen på stranden, læse en god bog, spise frokost på den lokale sandwichbar, tage lange terapeutiske cykelture, gøre brug af gårdagens shoppetur, grille på rooftoppen, og spille kort efter solen er gået ned, alt imens man næsten altid kan høre bølgernes beroligende lyd, mærke solens stråler og i godt selvskab – ER indbegrebet af ferie. Og det er præcis det vi får dagen til at gå med. Menneskerne er så fantastiske, og jeg tror at en ting danskere burde blive bedre til er at snakke med fremmende. Her i Ocean City har jeg følt at alt er gået op i en højere enhed, ene og alene fordi menneskerne omkring mig og jeg selv, har gidet at gøre os den ulejlighed til at åbne os en lille smule op, og have det mega grinern sammen. Alle finder tilfredsstillelse i at befinde sig i et selvskab, hvor der er plads til at man kan være sig selv, og blive set. Jeg er altså ved at blive ret hooked på denne by. Men alligevel er vi jo også kommet hertil med stil. Da vi ankom til lufthavnen var det nemlig blevet arrangeret at en flot hvid limosine skulle køre os fra Philadelphia til Ocean City.

En af dagene vågnede jeg op om morgenen og regnede med at vi skulle ud og parasaile. På grund af en begyndende torden i den fjerneste horisont, blev turen afblæst, lige som jeg havde smurt hele kroppen ind i solcreme. Så vi vendte tilbage lejligheden, hvor det blev annonceret at stranden var blevet lukket og at de meldte tordenstrorm. Og det skal jeg da lige love for vi fik. Alligevel er der noget afslappende ferieagtigt over at blive inde døre. At læse en bog færdig, spille kort, spise et lækkert hjemmelavet måltid, og blive en smule frustreret over ikke at kunne gå udenfor. Ærligt, så er jeg fascineret af regnet, efter at have set The Rain, for regnen er en naturlig ting, der hjælper os, som er fredfyldt og alligevel er det så voldsomt, når man hører det piske ned, ser lynet oplyse adskillige rum, og hører bragende som om de var lige udenfor. Den bedste følelse er dog, at være inde i varmen, have det sjovt, grine og hygge sig med sin amerikanske familie og venner.

Søndagen blev brugt på endelig at komme ud og parasaile. Om jeg var nervøs? Ja.. Jeg elsker at overskride mine grænser og adrenalinkicks men bliver altid så skide nervøs når jeg gør det. Dog var det en virkelig fantastisk oplevelse. Man kunne se alt deroppe fra, og det var slet ikke så vildt som jeg havde regnet med. Det var faktisk ret afslappende. Derudover gik vi op og ned at boradwalken resten af dagen. Hvor solen bagede ned i nakken, mennesker var pakket overalt, butikker der emmer alt lige fra eremitkrebs til sharons og pizzaslides, de kolde airconditions og rutsjebaner. Stemningen var i top og shopping kursen var lagt. Og hvem skulle have troet at en dansemaskine, ligesom den i filmen The Kissing Booth var skide sjov? Forunderlige finurligheder sker når man tør kaste sig ud i tingene og prøve noget nyt. Og det tror jeg i hvert fald også at de to damer over 40 vi havde med os fandt ud af, da vi slæbte dem med ind i et hurlumhejhus ligesom det i filmen Grease. Hvorom alting er, så fik vi os i hvert fald et godt grin, og det var en god måde at sige farvel til byen og en vidunderlig ferie.

– Celina